’A Storm Foretold’: Hovedpersonen i sensationel dansk dokumentar er værdig til en rolle som Bond-skurk
Få dokumentarister formår som danske Christoffer Guldbrandsen at få adgang til de mest eksplosive politiske situationer, mens de udfolder sig.
Det beviste han allerede op gennem 00’erne med de opsigtsvækkende film ’Fogh bag facaden’, ’Lykketoft Finale’ og det satiriske mesterstykke ’Dagbog fra midten’ om Ny Alliance og i særdeleshed Naser Khaders eklatante nedsmeltning for rullende kameraer.
Nu er Guldbrandsen aktuel med sin første film i 11 år, ’A Storm Foretold’, om Donald Trumps kontroversielle toprådgiver Roger Stone, der var en af hovedarkitekterne bag deep state-anklagerne, smædekampagnen mod Hillary Clinton, der anklagede hende og Bill Clinton for blandt andet pædofili og voldtægt samt den herostratiske Stop the Steal-konspiration, der kulminerede med stormløbet på Kongressen i 2021.
Filmen har allerede på forhånd vakt opsigt. Både fordi Guldbrandsen fik et hjertestop og blev genoplivet i et fitnesscenter i København under det stressende arbejde med filmen, som Stone truede med at trække stikket på – optagelser, som er en del af værket.
Men også fordi hans dokumentation af Stone er kommet så tæt på, at den blev brugt som bevismateriale i en høring i Repræsentanternes hus om Trumps bevidste forsøg på ikke at anerkende valgresultatet.
Nu har vi endelig fået syn for sagn, og det er kun rimeligt at konstatere, at filmen i den grad har været overskrifterne værdig. Mange af optagelserne er intet mindre end sensationelle, om end ikke voldsomt overraskende i lyset af, hvad vi allerede ved om Trump-administrationens skyggespil.
Guldbrandsen har fulgt Stone siden 2018 og helt frem til Trumps sidste embedsdag i slutningen af januar 2021. Han er med ham i Washington D.C., hvor Stone følger stormløbet fra sin hotelsuite. Og han er med i månederne op til, hvor Stone opildner ledere af Proud Boys og Oath Keepers til ikke at tage et valgnederlag for gode varer.
’A Storm Foretold’ er en billet på første parket til den antidemokratiske bevægelse, som Trump blev arnested for. Det er en førstehåndsberetning om den strategiske udarbejdelse af Trumps retorik og desinformation, de magtcirkler, som understøttede præsidentens manipulation, og den korruption, der fik Stone benådet for hans involvering i hacket af Clintons kampagnechefs mail i 2016.
Modsat Netflix-dokumentaren ’Get Me Roger Stone’ forsøger Guldbrandsen ikke at tegne et portræt af Stone og hans karriere. I stedet følger filmen en velsmurt spændingskurve, der holder sig til Stones rolle i Trumps præsidentskab og desuden peger frem mod 2024-valgkampagnen, hvor Stone igen er at finde ekspræsidentens ringhjørne.
Stone er en filmkarakter udover det sædvanlige. Han ligner en skurk taget ud af en Bond-film med sine abnormt store cigarer, Al Capone-lignende jakkesæt og hatte og håndrystede vodka-martinier.
Han er en rendyrket narcissist, der farver sit hår, omtaler sig selv i tredjeperson og ikke skyr nogen midler for at skabe en alternativ sandhed, der kan tjene hans egne lyssky formål.
Han er en kongemager, der ser sig selv som verdens navle og er villig til at brænde alle broer for at redde sit eget skind. Og som ikke er bleg for at nedværdige sig selv med tåkrummende reklamer og merchandise for at samle penge ind til sin sag.
Stones mange gyldne citater og de absurde republikanske valgbegivenheder, som byder på tvivlsomme dansetrin og pivfalsk fællessang, er en gavebod for satirikeren i Guldbrandsen.
Blandt andet når Stone imiterer en tysk nazist for at drage en parallel mellem instruktørens efternavn og Det Tredje Rige eller citerer Stalin for at fremføre sit argument om valgfusk. Eller når han beder Guldbrandsen holde hans drink, mens instruktøren kører bil, hvorefter Stone jokende siger, at han nu har noget på ham, hvis han ender med ikke at kunne lide final cut af filmen. (Stone har allerede sagsøgt instruktøren for over 190 millioner kroner).
Roger Stone er en performer, der spiller for kameraerne, og ligesom i Errol Morris’ ’American Dharma’ om Steve Bannon har man en fornemmelse af, at Guldbrandsens kamera ikke altid formår at penetrere det drevne image. Det er så indkodet, at det simpelthen er umuligt.
Kun én gang ser man for alvor en side af Stone, som han ikke har lyst til at vise, når han i et raseriudbrud efter Trumps afgang som præsident truer med at støtte en rigsretssag mod ham og truer instruktøren på livet, hvis han bruger materialet.
Som kortlægning af Stones skruppelløse arbejdsprocesser er filmen uhyggeligt fascinerende.
Guldbrandsen er som altid til stede, men hans forhold til Stone mærker man primært i instruktørens voice-over. Her havde jeg faktisk håbet, at instruktøren også ville italesætte sin besættelse med at lave filmen, der udover et hjertestop har efterladt ham stærkt gældsat. Men den slags refleksioner er der ikke plads til i den skarptskårne dramatiske kurve.
Det ændrer dog ikke på, at ’A Storm Foretold’ er en medrivende og foruroligende skildring af den magtfulde elite bag den yderste højrefløj i USA og deres massemanipulation.
Kort sagt:
Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm om Trump-rådgiveren Roger Stone byder på masser af sensationelle optagelser – men de tjener mest som dokumentation af Trumps allerede veldokumenterede massemanipulation.
Anmeldt i forbindelse med CPH:DOX-festivalen i marts 2023.