1. ’Theatre of Violence’
Det er længe siden, man har hørt om millitærlederen Joseph Kony fra Uganda, hvis grumme historie og hær af børnesoldater blev omdrejningspunktet for et af de mest heftigt diskuterede YouTube-fænomener tilbage i 2012.
Det er dog en anden form for ægte og grum indsigt, instruktørparret Emil Langballe og Lukasz Konopa giver i deres festivalaktuelle dokumentar, som følger den voksne eksbørnesoldat Dominic Ongwen. En mand, der blev bortført af Konys Lord Resistance Army som niårig og gennem grim fysisk og psykisk tortur tvunget til at dræbe andre.
’Theatre of Violence’ følger Ongwen i mødet med den internationale menneskerettighedsdomstol i Haag, hvor der bliver fældet dom over fortidens synder.
Filmen er nomineret i festivalens hovedkonkurrence og udforsker det både interessante og dybt hjerteskærende felt mellem offer og bøddel i Ongwens traumefyldte sag.
Langballe har vakt international opsigt og senest stået bag den hjerteskærende asylfortælling ’Mon de kommer om natten?’ og ’Q’s Barbershop’ om en helt særlig frisørsalon i Vollsmose.
2. ’Silent Sun of Russia’
»Jeg vil fortælle alle, der bor der, at de skal forsvinde«.
Sådan lyder det fra en af de tre unge kvinder, debuterende Sybilla Tuxen har fulgt i sin fortælling om en ung russisk generation, der drømmer om at bryde ud af Putins besnærende politiske helvede. Instruktøren tog selv til Rusland som 21-årig i ønsket om at portrættere landets fortabte ungdomsgeneration.
Tuxen har fulgt de unge kvinder Alyona, Alika og Katya i årene 2018-2022, hvor samfundets omstændigheder kun fodrer ungdommens apati. Dokumentaren giver et intimt indblik i et ungdomsliv, hvor troen på politisk forandring er død.
Da der udbryder krig i Ukrain,e bliver veninderne spredt, men forsøger på hver deres måde at leve et liv i identitetsoprør mod normerne. Kun én bliver tilbage i Rusland, hvor det for alvor bliver svært at kæmpe, når alle forsvinder.
3. ‘Apolonia, Apolonia’
Den unge kunstner Apolonia overbeviser fra første øjekast som en gudsbenådet hovedkarakter. Man forstår derfor godt, at dokumentarist Lea Globs mindre filmskoleprojekt tilbage i 2009 endte med at strække sig over 13 år, hvor hun fulgte kunstneren på allernærmeste hold – fra historien om opvæksten med bohéme-forældre på et teater i Paris og vejen til den internationale kunstscene til hendes nøgne tanker om livet liggende i et badekar.
Kameraet blev først slukket sidste år. Undervejs skifter det også hænder, og Glob bliver selv del af fortællingen på en tilsyneladende ret så gribende facon.
Instruktøren har tidligere sammen med Mette Carla Albrechtsen stået bag den opsigtsvækkende ’Venus’-dokumentar, hvor en række unge danske kvinder satte ord på deres seksualitet.
’Apolonia, Apolonia’ har allerede høstet stor international anerkendelse som vinder af hovedprisen på den prestigefyldte IDFA-festival. Ikke mindst har Lena Dunham deklareret, at hun var »fuldstændig tryllebundet«.
4. ‘Forvandlingen: Frihed kommer indefra’
Næsepiercinger, gråd, glæde og brændte barbiedukker.
Det er blot nogle af billederne i forbifarten, vi får i historien om Max og Bastian, der på næreste hold viser, hvad det vil sige at skifte køn i grænsefeltet mellem barndom og ungdom.
Max er født som en pige, men er sprunget ud som transkønnet dreng. Bastian er født som en dreng, men føler sig mere som en pige. De to børns konfliktfyldte forhold til deres biologi bliver dog sat på spidsen i valget om, hvorvidt de skal starte på hormonbehandling, der vil stoppe den naturlige pubertet.
Instruktør Julie Bezerra Madsen har før taget filmisk fat i uhåndgribelige overgange i barndommen, da hun sidste år debuterede med ’Mod de blindes verden’, som handler om en ung dreng på vej til at miste synet.
5. ‘Twice Colonized’
Der er i de sidste par år kommet stigende filmisk fokus på Grønland. På dokumentarfronten har det budt på den kritikerroste ’Tsumu – hvor går du hen med dine drømme?’ og ’Kampen for Grønland’.
Samtidig har koloniopgøret fået fornyet momentum, da børnene fra 1950’ernes ’eksperiment’ sagsøgte den danske stat, ligesom P1-podcasten ’Spiralkampagnen’ afdækkede endnu et grimt kapitel fra fortiden.
Derfor føles det kun passende, at Danmarks rolle som kolonister bliver gransket i åbningsfilmen på årets dokumentarfestival.
’Twice Colonized’ følger menneskerettighedsaktivisten Aaju Peters, der kæmper dedikeret for Inuit, men sætter sig for at granske sin egen fortid efter en familietragedie. Hun har oplevet Danmarks overgreb på den grønlandske befolkning på egen krop, da hun blev sendt væk som barn. I et forsøg på at starte forfra tog hun til Canada, hvor hun dog kun blev slået mere ud af koloniseringen af inuit-befolkningen.
I dokumentaren bliver Peters personlige fortælling således en kamp for demokrati og uafhængighed hos det oprindelige folk i Grønland.
Instruktør Linn Alluna har fulgt Aaju Peter i flere år i forbindelse med dokumentaren, der blev udtaget til verdenspremiere på Sundance-festivalen.
6. ‘A Storm Foretold’
»Her sidder vi på forsædet til historien«, lyder det fra den kontroversielle amerikanske politikerskikkelse Roger Stone, der er hovedperson i Christopher Guldbrandsens ventede dokumentar.
Hvis vej til det store lærred i sig selv har været stormombrust.
’A Storm Foretold’ har Trumps tidligere politiske rådgiver i centrum. En celeber politisk skikkelse, hvis figur nærmest vækker mindelser om en tegneserieskurk – med Nixon tatoveret på ryggen. Guldbrandsen kommer helt tæt på og sidder lige ved siden af Stone, da han må gemme sig under stormløbet på kongressen 6. januar 2021.
Dokumentaren viser det politiske skred i det republikanske parti og det amerikanske demokrati fra første parket.
Udover en lang produktion blev filmens optagelser brugt som juridisk materiale i stormløbets efterfølgende retssag. Instruktøren blev truet med et søgsmål på 190 millioner kroner af Stone, og Guldbrandsen fik selv hjertestop i sit fitnesscenter og måtte genoplives, mens det hektiske arbejde med filmen stod på.
Christopher Guldbrandsen har lavet nogle af Danmarks mest omdiskuterede politiske dokumentarer i nyere tid med titler som ’Fogh bag facaden’, ’Lykketoft finale’ og ’Dagbog fra midten’.
7. ‘Bjergene’
Det ser skørt ud, når tre fuldvoksne mænd i billige superheltekostumer løber rundt i de norske fjelde. Men bagved billederne,i klipper Christian Einshøjs debutdokumentar ’Bjergene’ gemmer der sig en familietragedie.
Da han var lille, mistede familien deres yngste søn og bror, Kristoffer, der døde som kun toårig af en sjælden sygdom. Hans far købte dengang et videokamera og filmede så meget af den sidste tid, som han kunne.
Mange år efter beslutter instruktør Einshøj sig for at gennemse farens flittige dokumentation af tabet og sætter familiens mænd stævne for at komme til bunds i alle de svære følelser, der ikke kan ses på billederne.
I en tid, hvor debatten om mænds ensomhed og svære følelsesliv er utrolig aktuelt, lader ’Bjergene’ til at fortsætte samtalen om maskulinitet, broderskab og faderskab på rørende vis.
8. ’Soviet Bus Stops’
En film om busstoppesteder lyder muligvis ikke vildt ophidsende. Men bag den ikke så prangende titel gemmer sig en historie om en hemmelig kunstnerisk kamp under det rigide sovjettiske diktatur.
Kristoffer Hegnsvad, dokumentarist og filmredaktør på Politiken, har sammen med den canadiske fotograf Christopher Herwig været på skattejagt efter regionens busstoppesteder, der muligvis er nogle af verdens smukkeste.
Syv års rejser er nu blevet til en fortælling, der udforsker kunsten og skønhedens rolle i det øde landskab.
9. ‘Away’
Der er alt for få fortællinger om unge kvindelige sportsudøvere. Men i ’Away’ kommer vi helt tæt på det unge baskettalent Julianna Okuson via den videodagbog, hun optager midt i sit livs helt store vendepunkt.
Efter en dansk studentereksamen springer hun nemlig ud i livet som professionel sportsudøver på den helt store bane i Milwaukee, Wisconsin, hvor de har et af landets bedste universitetshold.
Desværre falder den store chance også sammen med corona-nedlukningen, og ensomhed og isolation forpurrer drømmen.
Ida Høeberg og Sofie Melin har skabt dokumentaren, der blander Okusons dagbogsoptagelser med lyrik og illustrationer.
10. ‘De umyndige’
Hvis man er under 18 år, findes der kun ét krisecenter, hvor man kan tage hen som hjemløs eller på flugt fra svigt og vold i hjemmet.
’De umyndige’ følger de to første år, hvor Joannahuset forsøger at skabe et sikkert sted for udsatte unge, der ikke ellers føler, samfundet lytter til dem.
Dokumentaren giver stemme til unge mænd og kvinder, der bliver udsat for vold af deres forældre, men ikke kan blive anbragt eller har sovet i parkeringskældre og på legepladser og andre ekstremt svære barneskæbner.
Instruktør Mette Korsgaard har tidligere stået bag ’Min Barndom i Helvede’ om forfatter og debattør Lisbeth Zornig.
CPH:DOX finder sted fra 15.-25. marts.