Jonathan Majors kan bevise, at han er »fuldstændig uskyldig« i overfaldsanklage ifølge advokat

Jonathan Majors kan bevise, at han er »fuldstændig uskyldig« i overfaldsanklage ifølge advokat
Jonathan Majors. (Foto: Jeff Spicer/ Getty Images)

Efter Jonathan Majorsanholdelse lørdag aften fortæller skuespillerens advokat, at de både har videooptagelser og skrevne udtalelser, der beviser hans uskyld.

Den ‘Creed III’-aktuelle skuespiller blev anholdt, efter en 30-årig kvinde ringede til politiet og anklagede ham for at have overfaldet hende.

Ifølge The Wrap har Majors’ forsvarsadvokat Priya Chaudhry udtalt:

»Beviserne inkluderer videooptagelser fra den bil, hvor episoden fandt sted, vidneudsagn fra chaufføren og andre, der så og hørte episoden, og vigtigst af alt, to skrevne udtalelser fra kvinden, der trækker beskyldningerne tilbage. Alle beviserne viser, at Hr. Majors er fuldstændig uskyldig og ikke overfaldt hende overhovedet«.

Advokaten og Majors hold forventer derfor, at anklagerne mod skuespilleren vil blive trukket tilbage snart, og at han kun blev arresteret, fordi det er normal politiprocedure i sådanne sager.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af