‘Bad Behavior’
Den alsidige Jennifer Connelly hopper med ’Bad Behavior’ direkte fra action-braget ’Top Gun: Maverick’ over i en eksperimenterende selvhjælpskomedie af debutinstruktør Alice Englert.
Connelly spiller den kyniske Lucy, der under et rodet »semi-silent retreat« omringet af andre lidende rige faktisk formår at opnå en dybere selvindsigt med hjælp fra den gennemskuelige falske guru Elon (Ben Whishaw).
‘Bad Behavior’ lader Connelly levere sin spydige komik perfekt, indtil den tager en komplet uventet drejning, der løfter filmen op til mere end bare end god komedie.
»Underlig, barbarisk og mærkværdigt smuk«, skriver The Playlist.
‘A Thousand and One’
Dette hjerteskærende newyorker-drama vandt hovedprisen ved årets festival for sin skildring af et barskt mor-søn-forhold.
Inez (Teyana Taylor) er hjemløs efter sin løsladelse fra fængslet, da hun en dag bliver genforenet med sin efterladte søn Terry. Han er forståeligt nok varsom med at lade Inez få en plads i sit liv igen, men vi følger deres svære forholds op og nedture gennem de følgende 15 år på gribende vis.
Udover mor og søns udfordringer skildrer filmen også en periode i New York omkring årtusindeskiftet, hvor gentrificeringen af byen konstant gjorde det sværere at være fattig og sort.
The Hollywood Reporter roser instruktør og forfatter A.V. Rockwell for en »velspillet og overbevisende« film.
‘Infinity Pool’
‘Infinity Pool’ er en makaber sci-fi gyser, instrueret af Brandon Cronenberg (søn af body-horror mesteren David Cronenberg), med Alexander Skarsgård som forfatteren James Foster, der tager på inspirationstur til et luksuriøst ferieresort.
Men på vej hjem fra en middag uden for resortets sikre gitre kører James en lokal mand ned, som mister livet. James bliver dagen efter dømt. Til døden.
For det fiktive ferieland har helt særlige love, der indebærer, at James skal henrettes af sit offers førstefødte søn. Takket være uovertruffen kloning-teknologi, kan man dog betale sig fra problemerne og få en klon af sig selv henrettet i stedet. Forført af de forfærdelige muligheder (og den mystiske unge kvinde Gabi spillet af Mia Goth), bevæger James sig længere og længere ned ad en berusende morderisk sti.
‘Infinity Pool’ har allerede genereret voldsomme reaktioner fra de internationale medier, der har udnævnt den til »den mest foruroligende gyser i 2023«.
AV Club skriver begejstret, at David Cronenbergs fakkel bliver ført videre af sønnen: »I sin tredje film efterligner den yngre Cronenberg ikke så meget sin fars stil, som han udvider den. (…) sammenlignet med den ældre Cronenbergs gode-men-ikke-fantastiske ’Crimes of The Future’ – kunne man endda sige at han perfektionerer den«.
‘Beyond Utopia’
Det mest utrolige ved ’Beyond Utopia’ er, at det er en dokumentar og ikke en thriller«, skrev The Playlist om filmen, der vandt publikumsprisen for amerikansk dokumentar på årets festival.
Filmen viser en nordkoreansk families ekstremt farlige og lange flugt fra diktaturet. Da det er umuligt at komme til Sydkorea, må de flygte gennem det kommunistiske Kina med konstant risiko for at blive sendt tilbage, blive kidnappet, få sine organer stjålet eller blive solgt til prostitution.
Instruktør Madeleine Gavin fortæller med interviews, animationer og skjulte optagelser historien om den sydkoreanske præst Seungeun Kim, der hjælper nordkoreanere med at flygte, og viser hvor stor effekt den interne nordkoreanske propaganda har.
‘Fair Play’
Kærligheden er kompliceret i den nådesløse amerikanske finanselite. I hvert fald i instruktør og forfatter Chloe Domonts spillefilmsdebut, der er produceret af ‘Knives Out’-hitmageren Rian Johnson.
Domont, der før har beskæftiget sig med vild rigdom som episodeinstruktør på serierne ’Billions’ og ’Ballers’, undersøger denne gang det professionelle miljø i et stort investeringsfirma gennem parret Luke (Alden Ehrenreich) og Emily (Phoebe Dynevor).
Dem møder vi, mens de er fulde til et bryllup og sammen sniger ind på et toilet for at knalde. Da Luke så taber en forlovelsesring undervejs, kan han lige så godt bruge det øjeblik til at fri til Emily – som siger ja.
Helt så nemt kommer det dog ikke til at blive ved med at gå. Arbejdspladsen One Crest Capital har nemlig en regel om, at de ansatte ikke må date hinanden.
Da Emily så endda bliver Lukes chef, er forholdet pludselig endnu mere presset af industriens macho-kultur. Stripklubbesøg, drinks og store pengesummer gør både deres liv hårdere, men eftersigende også filmen mere underholdende.
Dramaet vakte stor interesse på Sundance og blev købt af Netflix for 20 millioner dollars ifølge Indiewire.
‘Magazine Dreams’
Kritikerdarling Jonathan Majors, der er blevet hyldet for Spike Lee-krigsfilmen ‘Da 5 Bloods’ og ‘The Last Black Man in San Francisco’, har en vild rolle som den muskuløse incel-type Killian Maddox i dette intense racedrama. En rolle han har indtaget over 6000 daglige kalorier og trænet i timevis for at forberede sig til.
Majors sorte bodybuilder opfatter al modgang som uretfærdig forskelsbehandling og er så rasende over det, at han er klar til at begå den groveste vold over bagateller.
Med ekkoer af Robert de Niro som Travis Bickle fra ‘Taxi Driver’ og Joaquin Phoenix i ‘Joker’ skildres en mands besættelse og altædende vrede i instruktør og forfatter Elijah Bynums (‘Hot Summer Nights’) anden spillefilm.
»’Magazine Dreams’ skaber en karakter, der er hjemsøgende i sin ekstremitet. Men hans drøm bliver vores, ligesom den hjerteknusende forventning at den bliver slukket for øjnene af os«, skriver Variety rosende om præstationen.
‘Past Lives’
Vi var ikke engang færdige med januar måned, før Vox kaldte ’Past Lives’ for en af årets bedste film. Rolling Stone kaldte den ligeledes »perfekt«.
Dramatikeren Celine Song debuterer som filmskaber med et rørende kærlighedsdrama om de liv, man ender med ikke at leve.
’Russian Doll’-skuespiller Greta Lee har hovedrollen som den ambitiøse Nora, der bliver genforenet med barndomsvennen Hae Sung (Teo Yoo). De to knyttede et tæt bånd i Sydkorea, dengang Nora hed Na Young, før hun flyttede med sin familie til Nordamerika og venskabet blev brudt.
Da de endelig mødes 24 år senere (efter fejlslagent kontaktforsøg på Facebook 12 år tidligere) er Nora om ikke lykkeligt, så tilfredsstillende gift med den amerikanske mand Arthur.
Der er dog en tilsyneladende ubrydelig forbindelse mellem Nora og Hae Sung, som de bliver nødt til at tage alvorligt.
‘Past Lives’ er produceret af A24 og skildrer Nora og Hae Sung på tre forskellige tidspunkter i deres liv, med 12 år mellem hvert nedslag, der kulminerer i en af alle tiders barscener, der slår én følelsesmæssigt omkuld ifølge The Guardians beskrivelse:
»En langsom opbygning rammer langt om længe som en bus. Der er en samtale med store følelser, men også utroligt lavpraktisk, som man vil have svært ved at se, uden at falde fra hinanden (…)«.
‘Cat Person’
Filmatiseringen af den virale The New Yorker-novelle af samme navn er klar til at smide endnu mere kul på gløderne i #MeToo-debatten.
Emilia Jones fra Oscarvinderen ‘CODA’ spiller den 20-årige Margot, der flirter med den noget ældre Robert, spillet af Nicholas Braun fra ’Succession’, der sender mærkværdige signaler og beskeder.
Instruktør Susanna Fogel fokuserer på hovedkarakteren Margot, som tvivler på alt hvad Robert siger (hun overvejer endda om han er morder), men stik mod al fornuft bliver hun ved med at date ham .
Da forfatter Kristen Roupenians histoire ramte The New Yorker i 2017 var det blot to måneder efter Ronan Farrow havde udstillet Harvey Weinstein i samme magasin. Men modsat sagerne om Weinstein er ‘Cat Person’ et studie i grænsernes gråzoner.
Variety beskriver filmen som en vigtig del af fremtidens dating-debatter: »Det er en myrekrybfremkaldende ubehagelig film, som ingen teenager har lyst til at se med sin mor, men måske burde alle gøre det – påkrævet visning i første high school-år«.
‘Eileen’
Dette fængselsdrama med hypet litterært forlæg kan få Anne Hathaway tilbage på alles læber. I hvert fald ifølge Slash Film, der kalder ‘Eileen’ for »karrierens bedste præstation«.
Hathaway spiller den karismatiske psykolog Dr. Rebecca Saint John, der bliver ansat i et fængsel i Massachusetts og møder den stille Eileen spillet af stjerneskuddet Thomasin McKenzie (‘Last Night in Soho’, ‘Jojo Rabbit’).
De to opbygger et medrivende forhold i en ellers kedelig by, men historien – der er baseret på Ottessa Moshfeghs roman af samme navn og instrueret af William Oldroyd – byder på en store overraskelser.
‘Sometimes I Think About Dying’
Depressionskomedien ‘Sometimes I Think About Dying’ er instrueret af Rachel Lambert, men den skorter eftersigende ikke på morsomme observationer.
‘Star Wars’-stjernen Daisy Ridley spiller den yderst fåmælte Fran, der undgår menneskelige interaktioner så meget som muligt. Men da den flittigt selvudleverende Roberts (spillet af den canadiske komiker Dave Merheje) er insisterende interesseret, åbner hun langsomt op.
Collider skriver: »’Sometimes i Think About Dying’ er en mørk komedie, der er tilbageholdende og stille. Men den stilhed har en utrolig mængde kraft og følelse. Ridley giver, hvad der måske er hendes bedste præstation, og Lambert ved præcis, hvordan filmens skrøbelige stemning skal balanceres«.
‘Still: A Michael J. Fox Movie’
Den Oscar-vindende instruktør Davis Guggenheim bag miljømilepælen ‘En ubekvem sandhed’ følger i denne dokumentar det store 80’er-ikon Michael J. Fox og hans liv med Parkinsons.
Som blot 18-årig flyttede Fox til Los Angeles fra Canada for at skabe sig en karriere, før han blev verdenskendt som Marty McFly i ’Back to the Future’ i 1985.
Der gik dog ikke længe før stjernens liv begyndte at ændre sig drastisk, da han fik sin Parkinsons-diagnose og tyede til for meget medicin og alkohol for at dulme smerterne.
I ’Still: A Michael J. Fox Movie’ fortæller Fox selv om sit liv fra start til slut med brug af scener fra tidligere dokumentarer som ’Lucky Man’, genskabte sekvenser, og klip fra hans værk, til nu.
We Got This Covered er både begejstrede for filmen og for Fox. De skriver: »Hvis nogen nogensinde tænker på Michael J. Fox som noget andet end en legende efter denne film, skal de genoverveje deres prioriteter«.
‘The Pod Generation’
Tilsyneladende lever Rachel (Emilia Clarke) og hendes mand Alvy (Chiwetel Ejiofor) i et fremtidigt paradis i Sophia Barthes’ ’The Pod Generation’, der kipper med hatten til ‘1984’ og ‘Fagre nye verden’.
I det 22. århundrede er teknologien kommet så langt, at mennesker udelukkende skal bekymre sig om at være lykkelige. Kunstig intelligens hjælper dem i form af psykologer og rådgivere. Rachel har to robotfølgesvende – én der bogstaveligt talt er en stemme i hendes hoved, og én der konstant minder hende om, at hun ikke er lykkelig nok.
Hun bliver derfor overbevist om at få en ’pod-baby’, et barn der bliver groet i en æggelignende maskine udenfor kroppen, og manden Alvy går med på idéen.
IndieWire roser filmens særprægede univers: »’The Pod Generation’ har masser af drømmelandskaber, men ingen af dem virker særligt mærkelige i filmens kontekst -et kompliment fordi det viser præcis, hvor vidunderligt Barthes har trukket sit publikum ind i sin seneste skabelse«.