En leg med de døde tager en horribel drejning i A24-gyset ‘Talk to Me’ – se traileren

En leg med de døde tager en horribel drejning i A24-gyset ‘Talk to Me’ – se traileren
'Talk to Me'. (Foto: Scanbox)

Første trailer til den kommende overnaturlige gyser ‘Talk to Me’ er landet, og det kribler med blodige, afdøde mennesker i hvert et hjørne af den.

Som endnu et skud på stammen fra det hypede A24-selskab, følger filmen teenageren Mia (den unge skuespiller Sophie Wilde), der kontakter underverdenen med en gruppe spændte venner på årsdagen for sin mors død. Snart får hun smag for følelsen af at være i kontakt med de døde.

Den kontakt har dog uhyggelige konsekvenser, da Mia efterfølgende bliver hjemsøgt af forestillinger om de døde.

Se traileren her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

På rollelisten står også Joe Bird, Alexandra Jensen og Otis Dhanji i bærende roller.

Det klamme teenagegys er instrueret af tvillingebrødrene bag YouTube-kanalen Rackaracka Danny og Michael Philippou, hvor de blandt andet laver korte, uhyggelige videoer.

Det er efterhånden en trend for A24, at lade videoplatformens talenter udfolde sig på det store lærred. Selskabet har også lavet en aftale med youtuberen Kane Parsons, om at den 17-årige gyserspecialist skal instruere en film.

‘Talk to Me’ får premiere 3. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af