Rihannas Super Bowl-show er det mest sete nogensinde – overgår en anden popstjerne

Rihannas Super Bowl-show er det mest sete nogensinde – overgår en anden popstjerne
Rihanna optræder til Super Bowl 2023. (Foto: Gregory Shamus/Getty Images)

Da Rihanna tidligere i år stod for halvlegsshowet til Super Bowl, havde hendes optræden højere seertal end selve kampen. Så det er nok ikke den helt store overraskelse, at popstjernens koncert nu kan kåres som det mest sete halvlegsshow nogensinde.

Ifølge hendes pladeselskab, Roc Nation, så 121 millioner mennesker med, da hun gav et ikke ligefrem højenergisk show tilbage i februar.

»Det var spøjst at se Rihannas totale mangel på engagement på så stor en scene«, skrev Soundvenues Malthe Hjort dengang. Men det stoppede altså ikke mange millioner af mennesker fra at se med.

Den forrige rekordholder var i øvrigt Katy Perry.

Hendes 2015-show blev også set af omkring 121 millioner mennesker, så det er virkelig små marginaler, der nu giver Rihanna sejren – i hvert fald hvis man skal tro de tal, hendes pladeselskab har præsenteret.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af