Blur var lige ved at ødelægge årets koncert – men der skal mere end britpop til at knække Rosalía

Attitude som en popstjerne. Levering som en rapper. Moves som en reggaeton-artist.

Rosalía havde alt allerede fra første sang.

Arena-scenen havde været fyldt i over en time, før Rosalía gik på. Og da hun så endelig dukkede op til tonerne af ’Saoko’, var hun intet mindre end magisk.

En ’Star Wars’-agtig seance af motorcykelhjelmklædte stormtroopers gik ind på scenen, som om paven lige var død, og vi skulle møde den vestlige verdens nye åndelige overhoved.

Og det skulle vi på en måde også. Hun hedder Rosalía.

Som en anden Young Thug-agtig Atlanta-rapper leverede hun kun halvdelen af sine linjer. Ikke fordi hun ikke kunne. Men fordi hun allerede vidste, at arenaen – og Arena-scenen føltes faktisk som en arena med plads til ti gange flere – var hendes ejendom fra første sekund.

Rosalía havde med det samme en historisk aura omkring sig. Det duftede af Madonna, det duftede af Bad Bunny. Måske er det bare den type udstråling, man har, når man helt klart kan spille Orange, men vælger at holde en fest på Arena i stedet?

Sidst Rosalía var på Roskilde, gav hun en demonstration i perfektion, hvor hvert flamenco-håndklap sad dér, hvor det skulle. Da hun vendte tilbage nu, fire år senere, var hun langt mere spontan og impulsiv.

Hun kastede hits omkring sig som en kæderyger kaster cigaretskod.

Verdenshittet ’Despechá’ var en detalje. Hun brugte størstedelen af ’Bizcochito’ på at tage solbriller på. På et tidspunkt var det, som om hun var ved at lave sin egen dogmefilm, da hun fløj rundt blandt danserne og publikum og filmede sig selv.

Hvert sekund føltes specielt. Indtil noget pludselig var ved at ødelægge fantasien. Og det noget var Blur.

Det britiske band konkurrerede om Roskilde-publikummets gunst. De spillede samtidig på Orange Scene. Det kunne man høre under ’Hentai’ – en af Rosalías mest magiske sange – hvor de stille, semi-ironisk-erotiske toner druknede i britpop, der bragede fra Orange.

Rosalía blev frustreret.

Eller nej. Hun blev snarere en smule forbløffet. »Det er virkelig højt«, sagde hun. Men hun komplimenterede også det britiske band. Det var bare en smule uheldigt, at de skulle brage ud over stepperne, lige da hun skulle spille en sjælden sjæler.

Men pyt: Den spanske stjerne snublede ikke engang over det britiske bump. Hun fyrede igennem alt fra det ’Yeezus’-agtige ’Vampiros’ til en løbehjulsseance til ’Chicken Teriyaki’.

Roskilde Festival havde placeret hende oveni rockhovednavnet Blur, der var lige ved at overdøve hende. Men der skal mere end britpop til at knække den her spanske stjerne.