’Hidden Strike’: Pilou Asbæk er nærmest det eneste, der ikke er CGI i fordummende Netflix-hit
At CGI fylder mere og mere i især actionfilm, er en ustoppelig udvikling. Heldigvis er der da også mange eksempler på, at det kan bidrage positivt til det visuelle udtryk og endda aktivt være med til at fortælle historien.
Andre gange ødelægger det oplevelsen ved at skabe en distance mellem karaktererne og de omgivelser, de befinder sig i.
De digitale effekter decideret mishandler ’Hidden Strike’, den Netflix-aktuelle film fra den tidligere stuntmand og ’Need for Speed’-instruktør Scott Waugh.
En kinesisk militærgruppe, anført af Lou Feng (Jackie Chan), skal eskortere en buskonvoj med en gruppe civile langs Baghdads berygtede vej Highway of Deathfor at komme i sikkerhed i Den Grønne Zone.
I den ene af busserne er en professor, der har adgang til Iraks olieproduktion, der kan fordeles over hele landet gennem et underjordisk rørsystem.
Den olie vil Owen Paddock (Pilou Asbæk) have fingrene i. Som en del af et kæmpe heist kidnapper han professoren, så hun kan åbne op for olien og lede den ud til nogle tankskibe.
Da Paddocks plan påvirker en nærliggende landsby, der er i akut vandmangel, involveres Chris Van Horne (John Cena), en slags nødhjælpsarbejder med et nært forhold til især børnene i landsbyen.
Så langt så godt. Men Feng og de mange civile har kun lige sat sig ind i bussen, før det står klart, at ’Hidden Strike’ bliver anstrengende at kæmpe sig igennem. Busturen langs den farlige vej i Irak er præget af brand, smadrede biler i vejkanten og sand, så langt øjet rækker. Desværre er både sand, biler og ild fake i en sådan grad, at man sidder med en konstant fornemmelse af at være i en simulator i stedet for Iraks ørken.
Og hvis ikke så simple elementer kan laves bare nogenlunde troværdigt, er det næsten overflødigt at sige, at de efterfølgende biljagter, eksplosioner og skudvekslinger heller ikke fungerer.
Hovedkaraktererne mødes og konfronteres med Pilou Asbæks ekstremt flade skurk, der er noget af det eneste uden om hovedpersonerne, som ikke er lavet med CGI. Den danske stjerne landede rollen, efter den første var blevet tilbudt Roland Møller og Mads Mikkelsen, og de gik ikke glip af noget.
Havde der bare været tale om en actionkomedie, ville John Cena have været glimrende castet med sine store muskler og sit tvivlsomme skuespiltalent. Men at se ham interagere med børnene i landsbyen er næsten lige så falskt som filmens computergenererede set design. Deres fangelege og fællessang er så pinlige at overvære, at det næsten virker som en fornærmelse mod børn, der ikke er fra den vestlige verden.
Har man kampsportslegenden Jackie Chan på rollelisten og en baggrund som stuntmand, kunne det have været fedt, hvis man i det mindste havde anstrengt sig for at gøre kampscenerne en smule troværdige. Men også den del skæmmes af dårlige effekter, der gør det muligt for John Cena at kaste rundt med sine fjender, som var de fluer, mens mesteren Jackie Chans spark og spring ser mere tåbelige end imponerende ud.
Samspillet mellem de to stjerner består primært af dårlige jokes og plat dialog, der desværre fint afspejler den tomhed, som præger alt ved denne fordummende actionfilm.
Kort sagt:
Alt er CGI, dialogen tam og karakterne ekstrem flade i en actionfilm, der taler til absolut laveste fællesnævner.