’Heartstopper’ sæson 2: Netflix-hittet er den mest cute, queer og kærlige serie lige nu
Tegneseriesommerfugle, der blafrer rundt, fyrværkerignister, når generte fingre rører hinanden, længselsfulde blikke og masser af kærlighed, både romantisk og venskabeligt.
’Heartstopper’ er noget af det mest cute, queer og kærlige, man kan se lige nu.
Netflix-hittet tager udgangspunkt i teenageren Charlie, hans vennegruppe og deres liv omkring en kønsopdelt skole, hvor lad-kultur, mobning og alle former for homofobi lever i bedste velgående. Men midt i dette tilsyneladende fjendtlige miljø begynder Charlie at date Nick, der konstant bliver mødt med heteroseksuelle forventninger og derfor aldrig har overvejet, om det egentlig er det, han er.
Og i seriens aktuelle anden sæson får deres fælles modstand mod rigide forventninger til sex og køn queerkærligheden til at pible frem.
’Heartstopper’ har fra sin begyndelse været ekspert i at udfolde alle siderne af Charlie og Nicks forhold uden hverken at gøre det rosenrødt eller en rædselsfortælling om at være queer. Det gælder stadig nu, hvor den bevæger sig fra at handle om Nicks egen forvirring over sin seksualitet til at handle om omverdenens reaktioner.
Hele spektret af homofobi bliver repræsenteret, fra den eksplicitte, hvor homo er et skældsord, over den uønskede opmærksomhed på dem, der gør noget bare en smule anderledes end flertallet, og til den mere komplicerede som drengen Ben, der ikke kan slutte fred med sin egen seksualitet og derfor får andre til at hade deres.
Det er særligt drenge og mænds ukærlige forhold til sig selv og hinanden, serien spidder. Maskulinitet hænger som gift i luften i omklædningsrummet og hjemme hos Nick, hvor hans dominerende ældre bror kommer på besøg. Da Nick og Charlie aftaler at lade, som om de bare er »best mates« for at undgå konflikt, afspilles deres forholds højdepunkter i et tegneseriehjerte med »best mates« i lyserød skrift, som for at sige at selv den form for platonisk kærlighedserklæring mellem drenge hurtigt ville blive dømt ude.
Men på trods af hvad de tegnede hjerter og flaksende sommerfugle kan give indtryk af, er ’Heartstopper’ en serie, der bider fra sig, og mere nu end i sin første sæson. Bøllerne får ikke bare sådan lige lov at slippe, og det bliver ikke glemt, hvis nogen har ladet homofobiske bemærkninger falde. Serien vælger ikke de nemme konfliktløsninger, og det er vildt forfriskende.
Det er kæmpe temaer sådan at tage op i en grafisk roman-baseret serie. Alligevel får den dem balanceret uden at vende ryggen til sit faste holdepunkt, nemlig at Charlie og Nick er vilde med hinanden, gør hinanden glade og passer på hinanden.
For hvor god ’Heartstopper’ end er til at italesætte queer-problematikker og omverdenens antagelser om, hvem du er, er det lige så meget en serie om to forelskede teenagere, der hellere vil skrive sammen end at sove og hellere vil kysse end at lave lektier.
For sjovt nok handler alt i de to drenges forhold ikke om at være to drenge i et forhold. Serier som ’Sex Education’s vigtige fokus på sex og normer og identitet betyder, at de egentlige relationer nogle gange forsvinder i baggrunden. ’Heartstopper’ handler mindst lige så meget om kemien og forelskelsen mellem Charlie og Nick som om alt det rundt om.
Det samme gælder for medlemmerne af Charlie og Nicks voksende og totalt elskelige vennegruppe, som får mere opmærksomhed i den nye sæson. Der er mange kærlighedsforhold i serien, men den gør det også tydeligt, at man har brug for andet end den romantiske slags, og forholdet mellem særligt Charlie, Isaac, Tao – med verdens flotteste pagehår – og Elle er én af de vigtigste og mest rørende ting i ’Heartstopper’.
Man kunne måske indvende, at selvom serien undervejs viser tænder, er der rigtigt mange lange knus, meget intens øjenkontakt, mange scener med karakterer, der kigger i deres kamerarulle og rigtig mange forhold, der pludselig falder i hak. Måske ville lidt færre eller lidt kortere afsnit have tvunget nogle af gentagelserne ud.
Det ændrer bare ikke på, at det er en fornøjelse at binge den lige nu kærligste serie.
Kort sagt:
Anden sæson er ’Heartstopper’ er kærlig, queer og omsorgsfuld – og samtidig ikke bange for at bide fra sig.