’Shabholm’: Gigis sætter mere på spil end nogensinde før i deres film om Bornholm som et muslimsk paradis

Engang var DR’s internethit ’Mujaffa-spillet’ vel den eneste kendte satire over unge danskere med mellemøstlige rødder.

Heldigvis er kollektivet Gigis sidenhen kommet på banen med deres fantastisk veloplagte animerede satireunivers – først med virale YouTube-sketches, senere med spillefilmen ’Blokhavn’ og DR-serien ’Gigis 100 problemer’.

Modsat folkene bag webspillet er Gigis selv opvokset i det miljø, de gør grin med. Man kan tydeligt mærke, at de har et indgående kendskab til typerne, de parodierer, og at de samtidig også nærer kærlighed til dem.

I deres nyeste projekt, biograffilmen ’Shabholm’, sender Gigis sjovt nok en lille hilsen til ’Mujaffa-spillet’. Fra fugleperspektiv viser de en bil, der samler kæder og kondomer op fra vejen.

Scenen udspiller sig på øen Shabholm, tidligere kendt som Bornholm. Oliesheiken Erkan Mosque har købt den danske klippeø og fragtet læssevis af Sahara-sand dertil for at skabe et mellemøstligt paradis, »uden stegt flæsk og racisme«.

Gigis’ velkendte Blokhavn-slæng bestående af Ali, Hassan, Ahmed, Abdi, Musti og Davito er blevet lidt ældre. De er også blevet godt trætte af den danske diskrimination, de oplever fra arbejdsgivere og dørmænd. Derfor frister den racismefri ø gevaldigt, og alle drengene hopper om bord på shabholmerfærgen.

Altså lige undtagen Davito (døbt David), som godt nok føler sig brun indeni, men er en kridhvid kartoffeldansker udenpå. Shabholm er nemlig kun for shababs, og Davito må blive tilbage på havnekajen (sammen med en meget ærgerlig Gilli).

Det klæder Gigis’ efterhånden velkendte satireunivers, at karaktererne bevæger sig lidt væk fra Blokhavn og skal reagere på en ny virkelighed. Historien er nu langt mere skæbnesvanger end den potentielle skolelukning i ’Blokhavn’. En racistisk højrefløjspolitiker ved navn Pia Støjmund (spillet af Iben Hjejle) lægger nemlig skumle planer vedrørende det nye øsamfund.

Opdelingen af hovedpersonerne afføder mange morsomme scener, hvor også alle karaktererne med lys hud får med riven.

Gigis bringer alle stereotyper i spil. En politimand siger eksempelvis, at de nu, hvor de brune medborgere er væk, har tid til at tage sig af »mindre vigtige ting som voldtægt, pædofili og rige hvide mænd, der snyder med regnskaberne«.

Davito kæmper med at passe ind i et kridhvidt miljø. Det ene øjeblik leder han desperat efter et tiltrængt ayran-fix (hvilket er svært, når alle kiosker og kebabbikse er lukket). Det næste forsøger han at blive venner med en gruppe selverklærede »boyz«, der konstant råber, at de skal på »fissetur!«.

Det muslimske paradis viser sig selvfølgelig også at have nogle dårlige sider, som drengene ikke lige havde overvejet inden. For eksempel kan man ikke længere drikke alkohol og dermed få selvtillid over for damerne.

Med et ironisk og alligevel kritisk glimt i øjet pointerer Gigis desuden, at fremmedhad desværre består i alle samfund. For der er også intern diskrimination mellem Shabholm-indbyggerne. Pludselig har det stor betydning, om man er somalier eller iraner. Og tilbage i Blokhavn, som nu er helt tom for brune danskere, er det nu de nytilkomne, hjemløse bornholmere, som er ofre for chikane.

Selvom meget fungerer i ’Shabholm’, er Gigis stadig bedst i det korte sketchformat. Mod slutningen, hvor plottet skal afrundes, og der derfor er færre jokes i omløb, er det lidt svært at holde koncentrationen.

De første to tredjedele af filmen er til gengæld virkelig underholdende, fyldt helt til randen med cameos samt massevis af referencer og ordspil på de tegnede baggrunde.

Sammenlignet med ’Blokhavn’ og ’100 problemer’ har animationen fået en ordentlig overhaling, så den fremstår meget mere glat og glidningsfri, uden charmen fra de tidligere udspil er gået tabt.

Det vidner om, at Gigis-animatorerne har fået en masse erfaring, men nok også, at de har fået et større budget efter ’Blokhavn’s succes ved billetlugerne.

Jeg håber, succesen fortsætter, så vi kan følge karaktererne længere ind i voksenlivet.

---

Kort sagt:
Animationen har fået et stort løft i Gigis’ detaljerige og langt hen ad vejen underholdende anden spillefilm, hvor Bornholm bliver forvandlet til et mellemøstligt paradis.