’Beckham’: Netflix-serie om fodboldstjernen er den bedste sportsdokumentar siden ’The Last Dance’
Før du stempler ’Beckham’ som endnu en metervaredokumentar om en uaktuel sportsstjerne designet til at få de sportsglade streamingabonnenter på krogen, så læs lidt videre.
Netflix’ nye dokumentarminiserie er nemlig mere end en hyldest til en dygtig (og ekstraordinært godt skåret) fodboldspiller.
Det er en rags to riches-historie, om hvordan en genert knægt fra en provinsby i England, der brugte det meste af sin barndom på at spille fodbold i baghaven, ender med at score »århundredets mål« fra sin egen banehalvdel og på rekordtid bliver et globalt ikon: David Beckham.
Når serien er bedst, fungerer den både som en hyldest til engelsk kultur og som en kritik af de britiske fans, der går fra at hylde til at hade Beckham.
Den præsenterer også en teenagelignende romance, når ‘Posh’ og ‘Becks’ begynder at date med telefonopkald klokken tre om natten og fire timers kørsel blot for at tilbringe 20 minutter sammen, alt imens de bliver de britiske mediers erstatning for Prinsesse Diana og Prins Charles.
Serien spiller på genkendelige greatest hits: mindeværdige mål gengivet fra flere vinkler, et nostalgi-inducerende lydspor fra Oasis og Spice Girls og ’Succession’-agtige crescendo-strygere. Pudsigt, da det er Fisher Stevens, som spillede den skildpadde-lignende fedterøv Hugo i HBO-serien, der står bag ’Beckham’.
Stevens agerer nysgerrigt tovholder bag kameraet, og man får fornemmelsen af, at de medvirkende taler til ham og ikke til seeren.
Dertil er ‘Beckham’ fremragende klippet, understøttet af Stevens’ dokumentariske dygtighed, der tidligere er blevet anerkendt med en Oscar for ‘The Cove’, som han producerede.
I et solointerview taler Victoria Beckham om sin opvækst i »arbejderklassen«, før David Beckham stikker hovedet ind i lokalet og opfordrer hende til at være ærlig. Efter lidt ping-pong må hun indrømme, at hendes far kørte hende til skole i en Rolls-Royce.
I en montage leverer Oasis’ ’Supersonic’ lydsiden til flere af Beckhams mål i Manchester United, og medspiller Eric Cantona siger stolt med sin franske dialekt: »Wonderful«. Selv mit Liverpool-bankende hjerte må erkende, at det gav gåsehud.
Den franske angriber er langt fra den eneste fodboldlegende, der optræder i serien.
Ronaldo Nazário, Roberto Carlos, Paul Scholes, Diego Simeone, Gary Neville, Roy Keane, Rio Ferdinand, Sir Alex Ferguson og Ole Gunnar Solskjær byder alle ind med deres syn på Beckham. En ensemble-film for fodboldglade nørder.
Men serien stopper ikke ved fodboldberømtheder.
Bassisten fra Joy Division og New Order, Peter Hook, dukker op blot for at fortælle, at fodboldspillere erstattede musikere som Manchesters ‘rockstjerner’. Vogue-redaktøren og modeikonet Anna Wintour beretter, at hendes datter elskede fænomenet ‘Posh og Becks’, hvilket førte dem til forsiden af magasinet. Selv den tidligere receptionist hos Manchester United og de paparazzier, der forfulgte The Beckhams, får et par minutter i rampelyset.
Havde Diego Maradona spillet sammen med Beckham, ville de have genoplivet ham for et interview.
På den måde bliver man mindet om, hvor stort et kulturelt aftryk David Beckham satte på verden og selvfølgelig særligt England.
Han ryddede forsider, da han tog en sarong på. Da han brækkede en knogle i sin fod før VM i 2002, afbrød daværende premierminister Tony Blair et regeringsmøde for at udtrykke sin bekymring over Englands nu usikre chancer. Og da Beckham barberede sig skaldet, måtte skoler i England bandlyse frisuren.
Fodboldspilleren var meget mere end fodbold. Politik, mode, gossip, teenage-udskejelser.
Serien går helt tæt på The Beckhams gennem både det tidlige datingliv og deres kriser. »Afskyede du din mand på det tidspunkt«, lyder spørgsmålet, da de snakker om turbulens i deres forhold. »Hvis jeg skal være helt ærlig: Ja«, svarer Victoria.
Fodboldstjernen selv fremstår som en kontrolfreak i alle aspekter af sit liv. Alt er ryddeligt, fra hjemmet til banen og udseendet.
Afsnittene følger, en anelse forceret, en bue fra triumf til tragedie eller omvendt. Det, der begynder som glæden over at blive udtaget til den engelske trup til VM, ender med en udvisning under en landskamp, efterfulgt af offentlig udskamning og foragt provokeret af medierne og breve med dødstrusler, som receptionisten modtager.
Skal man have ondt af Beckham – en satans flot fyr, der er gift med en Spice Girl og bader i succes – bare fordi han en enkelt gang oplevede modgang i medierne og sit eget land? Måske.
Uanset hvad tegner serien et billede af hovedpersonen som en reserveret skikkelse, der egentlig bare helst vil spille fodbold. Det billede, der dengang blev malet af David Beckham som en mediehungrende superstjerne, stemmer ikke overens med virkeligheden, forstår man.
Man får sympati for Beckham, når serien understreger, hvordan de engelske fans kastede ham for løverne, mens medierne udstillede hans privatliv. Alligevel melder spørgsmålet sig, om David Beckham har forført instruktør Fisher Stevens med sin ydmyghed, ligesom han forfører seeren. Dokumentaren er i al fald udmærket image-pleje.
Underholdt og charmeret er man dog gennem samtlige fire timer.
Kort sagt:
Netflix-serien ‘Beckham’ trækker på fodbold- og popkulturens greatest hits, og resultatet er den måske bedste sportsdokumentar siden Michael Jordan-hittet ‘The Last Dance’.