Radiohead-medlem teaser for genforening inden længe

Radiohead-medlem teaser for genforening inden længe
Radiohead.

Lige nu er Radiohead-medlemmerne Thom Yorke og Johnny Greenwood nok travlt optagede af deres andet band, The Smile. Tidligere på måneden annoncerede de nemlig både et kommende album og en turné, der blandet andet bringer dem forbi Danmark.

Alligevel mener Philip Selway, Radioheads trommeslager, at bandet nærmer sig en potentiel genforening. Det fortæller han i en livestream med musikfællesskabet Crow Hill Company, skriver NME.

»Vi har faktisk haft et lille øjebliks pause. Den sidste koncert, vi spillede, var tilbage i 2018, men vi er på vej tilbage til det punkt nu. Der er bare noget særligt ved den relation – den kreative relation og personlige relation – som man faktisk ikke kan få noget andet sted«, siger Selway i programmet, som du kan se i videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Vi er alle på vej tilbage til det punkt, hvor vi nu tænker: ‘Godt, vi har haft en pause – nu er det tid’«, fortsætter han. »Det her føles som noget, vi skal dykke tilbage i og virkelige udforske og se, hvilke andre retninger, det kan tage os mod«.

Radioheads seneste studiealbum er ‘A Moon Shaped Pool’ fra 2016.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af