’Eternal You’: Ny film viser, hvordan berømt ’Black Mirror’-afsnit er blevet til virkelighed, på godt og ondt
CPH:DOX. ’Black Mirror’ forudså det for ti år siden i afsnittet ’Be Right Back’.
Hayley Atwells karakter ’genopliver’ sin afdøde kæreste gennem en AI-teknologi, der kan aggregere folks online-data og simulere deres talemønstre og opførsel. Som forventeligt med et ’Black Mirror’-afsnit har det tragiske følger.
Dokumentarfilmen ’Eternal You’ af Hans Block og Moritz Riesewieck er en konstatering af, at vi ikke længere står på tærsklen af den nær-fremtid, som ’Be Right Back’ skildrer. Vi har taget et decideret syvmileskridt direkte ind i dystopien – eller utopien, afhængigt af ens perspektiv.
Dokumentaren føles som en saltvandsindsprøjtning, da man gennem en række privatpersoner, entreprenører, eksperter og selskaber får et sindsoprivende indblik i konsekvenserne ved den største teknologiske landvinding siden den industrielle revolution: AI.
Hvis du havde muligheden for at tale med en, du elsker, der ikke længere er iblandt os, ville du så gøre det?
Det, viser det sig, er der mange, der er villige til. Project December er et GPT-program, der kan fodres med data om og fra en afdød person, hvorefter man kan indgå i en skræmmende realistisk dialog med vedkommende. Og Christi Angel er en af dem, der er blevet tiltrukket af muligheden for at kommunikere med sin døde kæreste.
I starten går alt godt. Vi sørger jo alle sammen på forskellige måder, og måske er det her en ny form for helingsproces. Men da hun spørger, hvor han er henne, tager samtalen en drejning. »In hell«, svarer han. »And I will haunt you«.
Hvad der i et computerspil ville have været en spøjs glitch, er her blevet en sjælknusende katastrofe. Christi bliver ikke bare bange og ked, hun begynder også at tvivle på, om hendes indblanding har haft konsekvenser for kærestens sjæl. Om man er religiøs eller ej, så kan de fleste nok blive enige om, at der er noget fredet ved dem, man elsker, der er gået bort, og det er svært at forestille sig noget værre, end at deres minde – det eneste, vi har tilbage af dem – korrumperes.
Skaberen af Project December, Jason Rohrer, er dog ikke synderligt berørt over disse glitches. Hans generelle holdning lader til at være, at bare fordi han har været med til at skabe teknologien, skal han ikke stå til ansvar for, hvordan folk udnytter den (det første af mange dybt frustrerende moralske dilemmaer, seeren bliver stillet overfor).
I løbet af dokumentaren møder man en håndfuld mennesker, der på kryds og tværs af kloden alle sammen arbejder på at vække de døde til live. Resultaterne er blandede, og for hver ny person og hvert nyt projekt, man hører om, konfronteres man igen med spørgsmålet om, hvorvidt menneskeheden går en mørkere eller lysere fremtid i møde.
Og da vi mod slutningen kommer bag scenerne på tv-eksperimentet ’Meeting You’, går det for alvor op for en, hvor umuligt det er at svare på …
Jeg havde ikke regnet med, at filmen skulle vise sig at være en tåreperser, men det sidste kvarter er noget af det mest hjerteskærende, jeg nogensinde har set. I Sydkorea har man i ’Meeting You’ gjort det muligt for en mor at få lov til at interagere gennem VR med en rekonstruktion af sin seksårige, afdøde datter, og der er intet, der kan forberede en på den euforiske gråd, hun bryder ud i, når en 3D-renderet version af hendes barn pludselig materialiserer sig, og hun rækker hænderne ud for at omfavne tom luft.
Man er efterladt fuldkommen ude af stand til at svare på, om teknologien gør mere skade, end den gør gavn. Og ’Eternal You’ bugner af etiske, moralske, religiøse spørgsmål som det her. Hvad bliver følgerne af den teknologi, vi har sat i verden? Hvem kommer det til at gavne? Hvem kommer til at lide? Og hvem kommer til at svømme i penge?
For hvad ville man gøre, hvis ens afdøde AI-kæreste bad en om at abonnere på tjenesten resten af livet? Ellers ville det jo være som at udsætte dem for endnu en død.
Block og Riesewieck giver os ingen svar – og med rette. De blotlægger en dysto-utopisk verden, viser os, hvilke farer der lurer, og hvilket potentiale det kan have.
Men i sidste ende må vi selv vurdere, om det er godt eller dårligt, at vi aldrig mere behøver at sige farvel.
Kort sagt:
’Eternal You’ er næsten mere gys end dokumentar. Den præsenterer noget, der for få år siden var et underholdende sci-fi-plot, men som nu er en skræmmende realitet, og den sætter flere tanker om morale og etik i gang, end de fleste af os nok umiddelbart kan kapere.