Pet Shop Boys ‘Electric’
Man får et mindre chok, når åbningsnummeret på dancepop-veteranernes nye album ’Axis’ ruller frem som en indtagende og energisk omgang Boards of Canada-møder-Squarepusher-mutation, der dog samtidig (fraset de næsten fraværende vokaler) er umiskendeligt Pet Shop Boys.
’Axis’ er en slags mission statement, og selv om nummeret måske er det mest radikale udsagn om gruppens tilbagevenden til dansegulvet med hårdtpumpede beats, suppleres det andetsteds med glimrende effekt af Neil Tennants arketypisk britiske blanding af intellektuel syrlighed og drivende melankoli.
’Love is a Bourgeois Construct’ (en arketypisk PSB-titel) er ganske enkelt et af parrets bedste numre nogensinde med en nærmest ’Go West’-agtig opdrift. Efter nogle sløje album med slæbende midttempo-voksenpop er Tennant lyrisk skarp som i storhedstiden og produktionen har fået et boost friske vitaminer af samarbejdet med producer Stuart Price, der også genoplivede Madonna anno ’Hung Up’.
Albummet hænger ulasteligt godt sammen som et velsiddende, sølvglinsende jakkesæt, der luftes under spejlkuglen. ’Flourescent’ er noget af den mest sexede musik, duoen har lavet. Her er synths, der hyler som politisirener, mens Tennant udfolder dekadente historier fra nattelivet. ’Thursday’ er feststemt såvel som reflekteret (og indeholder en gæsterap fra Example).
2013 vil sikkert blive husket som året, hvor Daft Punk bragte discoen tilbage på hitlisterne. Det vil kun være passende hvis Pet Shop Boys kan ride med på den bølge og forlene den med det vid og bid og den træfsikkerhed, som de (fraset 00’ernes tørkeperiode) har været garanter for igennem fire årtier.