KOMMENTAR. Den 11. juli udkommer et reboot af 1990’er-blockbusteren ’Twister’ med den menneskelige aviator-brille og good-guy Glen Powell og Daisy Edgar-Jones fra ’Normal People’ i hovedrollerne.
Instruktøren Jan de Bont, der også stod bag ’Speed’, lavede i 1996 årets næstmest indtjenende film om en gruppe tornadojægere, der kører igennem USA på jagt efter de farlige skytuber, som både kan give køer, mejetærskere og lastbiler en tur i luftkarussellen.
’Twister’ fik dengang en blandet anmeldermodtagelse, men den er siden vokset i status som lidt af en nyklassiker i katastrofegenren eller som minimum en fortsat guilty pleasure for folk med deres primære filmopdragelse i 90’erne.
Men ved gensyn op til den nye films premiere står det klart, at den oprindelige ’Twister’ en virkelig ubehagelig påmindelse om, at nedværdigende behandling af kvinder engang var noget, der var bredt accepteret.
Der er så meget, kvinder ikke forstår
’Twister’ er en veritabel propagandafilm for plat maskulinitet, pick me-girls og at køre sin pickup-truck ind i dødsensfarlige naturfænomener, mens man laver kampbrøl med gutterne.
Filmen har klodens helt igennem mest usympatiske heltefigur Bill Harding, der spilles af salige Bill Paxton, i centrum. Han er slipsebærende vejrmand på en lokal tv-station i Oklahoma, men tidligere har han været alfahannen i en tornadojægerbande, der nu har ekskonen Jo (Helen Hunt) i front.
Nu kører jægerne rundt med hans opfindelse – en maskine, der skal placeres stort set direkte inde i en tornado for på den måde at give vejrstationer bedre mulighed for at komme med tornadovarsler.
Og det er jo sympatisk nok.
Problemet er Bills afsindigt dominerende adfærd, som filmen åbenlyst synes er fed. Han er en rigtig mand!
Sammen med sin nye forlovede Melissa møder Bill op hos tornadojægerne for at hente skilsmissepapirerne, så han kan blive gift igen. Men ekskonen Jo finder hele tiden på undskyldninger for ikke at underskrive dem. Pludselig beslutter han sig for, at han og Melissa skal med banden på dødsensfarlig tornadojagt.
Spørger han hende, om hun er ok med det? Nej. For mænd leder, kvinder følger.
Stanken i bageriet
Inden de rigtigt er kommet afsted på tornadojagten, møder Bill en konkurrent, der er »IN IT FOR THE MONEY, NOT THE SCIENCE«, som han siger. Undskyld versalerne, men alle mændene i filmen taler, som om deres replikker er skrevet i caps lock. Og man er ret overbevist om, at de ikke ved en skid om videnskab.
Bill slår konkurrenten lige i ansigtet. Det sker foran et kamerahold, der er ved at optage en historie om tornadomaskiner. Ingen anholder Bill eller udskammer ham det mindste.
I stedet holdes han halvhjertet tilbage af Philip Seymour Hoffman, der af uransagelige årsager er med i denne her film og spiller en hyggesexistisk type, som ser ud til kun at gå i bad i tornadoregn (han gør det selvfølgelig godt, RIP).
Hans fornemste opgave bliver at sige bøvede ting, særligt til Melissa, for eksempel »THE SUCK ZONE« om en eller anden maskine, hvis funktion jeg aldrig fangede, fordi jeg var så forbløffet over at se Philip Seymour Hoffman hviske »THE SUCK ZONE« ind i øret på en kvinde for at være grænseoverskridende.
Kan du ikke klare lugten i bageriet, så må du jo forlade det!
En mand med bryster
Ekskonen Jo er den vildeste pick me-girl, der ikke knyer, om hun så får en tornado lige i smasken, siger »man« i slutningen af sine sætninger og altid er iklædt overalls bundet om livet og en tætsiddende, hvid tanktop.
Selvom hun jager tornadoer og konstant befinder sig i blæsevejr, er håret altid stort, blond og løst, og i styrtende regnvejr holder hun regnjakken over hovedet, selvom det både er upraktisk og farligt, når man står ti meter fra en tornado i færd med at betjene Bills tornadovarslingsmaskine, der ganske freudiansk er fyldt med en masse kugler.
Hun spiller med andre ord en mand med bryster, og man skal kunne se dem.
Men Helen Hunts karakter bærer også på et voldsomt traume. Som barn ser hun sin far blive revet med af en tornado, og lige siden har hun styrtet direkte mod dem for at finde en måde at varsle sagesløse amerikanere mod døden fra himlen.
Rimelig voldsomt. Et godt råd?
»WHY DON’T YOU JUST FORGET ABOUT IT?!«, skråler Bill, da Jo har et sammenbrud foran en tornado.
Den vragede kvinde
Jami Gertz spiller den anden kvinde, som publikum skal håbe, helten Bill ikke finder sammen med, mens han genvinder gnisten med ekskonen.
Men set med nutidens øjne er Melissa det eneste bare nogenlunde fornuftige menneske blandt en bande af dumdristige bros, der lever af kød og Pepsi-cola. Og ultimativt dens skurk. Hvis man ser bort fra knytnæve-i-ansigtet-konkurrenten.
Hun er psykolog, i dag en velanset profession, men i 1996 er det til grin. Hun vejleder par, der har problemer med fertiliteten. Melissa er med andre ord omvandrende impotens.
I ’Twister’ bliver hun mobbet af sin kæreste Bill, så man til sidst får lyst til at ringe til 1996 og give dem voksenskældud.
I en af filmens første scener beordrer Bill Harding hende til at hente sodavand med et retorisk spørgsmål:
»WHY DON’T YOU GET US SOME COLD DRINKS?«
Hvortil hun blidt svarer:
»Okay, sweetheart«.
Da hun så kommer med to sodavand, siger han ikke tak, men dirigerer hende over i en eller anden bil sammen med nogle mennesker, hun ikke kender, uden at fortælle hvorfor, eller hvor de skal hen – selvom hun spørger.
Sodavandene havner på toppen af en bil, og nu skal de skal på dødsensfarlig tornado-jagt uden hendes samtykke. Kort efter er Melissa lige ved at få en hel firhjulstrækker i hovedet. Tornadobanden opfører sig, som om hun er hysterisk, fordi hun bliver bange. Kan hun ikke tage det lidt som en mand?
Lærer kvinderne, at de ikke er mere værd
Da hun senere skriger og græder, fordi hun er fanget under en af de allerstørste tornadoer, der er set i 30 år, får hun også lige et godt råd af gode gamle Bill, der arrigt råber: »CALM DOWN!«
Alle virker til at synes, det er i orden at behandle andre på den måde. Selv Melissa, der aldrig siger fra og virker skamfuld over, at hun ikke kan klare mosten.
Da hun endelig bryder med onde Bill hen mod filmens slutning, gør hun det med begrundelsen, at hun ikke kan leve op til Bills seje tornadoliv. Og man tænker, at det allerværste ved sexismen er, at den lærte kvinderne, at de ikke er mere værd.
Nogle vil muligvis argumentere for, at filmen netop udstiller den toksiske maskulinitet, særligt hvis det er længe siden, man har haft et gensyn. Men der er på intet tidspunkt repressalier for kongen af krænkelser, Bill, der slipper godt fra det hele og ender som dagens helt i ikke-økologisk skysovs.
’Twister’ har i øvrigt to forfattere. Ægteparret Michael Crichton og Anne-Marie Martin.
De er ikke sammen længere.
’Twisters’ får biografpremiere 11. juli.