Det er ikke en dans på roser at være journalistpraktikant.
Slet ikke i programmet Brændpunkt, der er i centrum for TV2’s nye journalistkrimi ’Graverne’. Det får den ivrige unge Frederik at føle i en af seriens allerførste scener.
Her bliver de interviewspørgsmål, praktikanten stolt præsenterer, krøllet verbalt sammen af den garvede kollega Alice (Lila Nobel), som sukkende forklarer ham, at han »har meget at lære«. Han »stiller spørgsmål, som man sparker en bold rundt på en fodboldbane«. Det er dog hurtigt glemt, da et anonymt tip bliver fyret ind af vinduet, og Frederik får færten af sin første store afsløring.
Det er 27-årige Clint Ruben, der i ’Graverne’ indtager positionen som praktikant på det hårdnakkede old school-afsløringsprogram a la det amerikanske ’60 Minutes’.
Her er hans Frederik i lære hos hovedrolleindehaverne Mille Dinesen og Søren Mallings vakse medievagthunde og har trods sin knappe erfaring høje ambitioner og fine fornemmelser.
Århusianske Clint Ruben startede til gengæld ikke sin karriere ud med at lave kaffe.
Første gang han for alvor forsøgte sig med skuespillet var til en casting på en rolle som en af ’Graverne’-medspilleren Søren Mallings sønner, Thomas, i Henrik Ruben Genz’ filmatisering af Jens Blendstrups roman ’Gud taler ud’ fra 2017. Med både held og talent fik han debut på det store lærred.
På det tidspunkt var Clint Ruben 20 år, holdt sabbatår efter gymnasiet og troede egentlig bare, det ville blive en engangsoplevelse at være med en i film.
I dag er han uddannet skuespiller fra Scenekunstskolen i Århus og har i år medvirket i to store, om end meget forskellige danske tv-serier. Udover den aktuelle rolle i ’Graverne’ spillede Ruben rollen som den virkelige rocker Steen Grabow Grander – kaldet Gnid – i Milad Alamis kritikerroste ’Bullshit’, hvor han ikke mindst var hovedperson i seriens enestående one-take-afsnit.
Vi fangede det unge skuespiltalent til en snak på 15 minutter.
Du er lige straks aktuel som graverjournalist in spe i TV2’s ’Graverne’. Jeg har selv kastet mig ud i et meget lille stykke opklarende journalistik og fandt en gammel artikel fra Århus Stifstidende, hvor der står i en parentes, at du er opkaldt efter Clint Eastwood – er det rigtigt?
»Det er rigtigt. Det lyder altid som sådan et forældreprojekt, når man så også er blevet skuespiller, men jeg havde en onkel, der var meget glad for Clint Eastwood«.
Er det navn en velsignelse eller en forbandelse at have, når man så faktisk bliver skuespiller?
»Den kommer tit. Jeg synes egentlig, det var ret sejt i mange år, men så var det som om, han blev sådan lidt Trump-supporter-agtig, og så blev det lidt mindre cool«.
Har det så altid ligget i kortene, at du skulle være skuespiller?
»Overhovedet ikke. Det kom meget pludseligt. Jeg har altid lavet kreative ting, men det har været lidt sent, at skuespillet også kom ind i mit liv«.
I nervepirrende praktik
I ’Graverne’ spiller du Frederik. Hvem er han?
»Han er sådan en dejlig overambitiøs selvsikker type, som i virkeligheden nok er ekstremt selvbevidst. Han har sådan en skøn dobbelthed boende i sig«.
Har du gjort noget særligt for at forberede dig og finde inspiration?
»Jeg var meget heldig, at min kæreste selv er journalist og var i praktik, mens vi filmede. Så der var mange gratis gaver i det. Jeg kunne tage med hende på arbejde«.
»Den der praktikantfunktion er jo bare ret vild i sig selv, fordi den er så nervepirrende. Man vil så gerne bevise alle mulige ting. På den måde er der også et slægtskab mellem Frederiks position som praktikant og min egen indtræden som nyuddannet. Jeg var lige blevet færdig på Scenekunstskolen, da jeg fik rollen«.
»Når man er ny i en hvilken som helst branche, er der jo et behov for at præstere. Der tænker jeg, at journalistbranchen og skuespilbranchen ligger op ad hinanden – begge er lidt et præstationsræs. Lige den del har været meget nem at finde i sig selv«.
Frederik er også typen, der har nogle firkantede tanker om, hvad der er rigtig journalistik, og hvad der er underlødigt – er det noget, du kunne genkende?
»Det er jo en klassiker, at jo yngre man er, jo mere idealistisk er man. Det kan jeg også genkende fra mig selv, må jeg nok erkende. Hvilket jo har nogle gode ting i sig, men også kan blive et benspænd, når man arbejder sammen med andre, som ikke har samme form for idealisme«.
Til gengæld bliver han meget bare sat til at hente kaffe og kontorartikler – hvad tænker du om den skildring af at være journalistpraktikant?
»Jeg slap i hvert fald selv for at hente kaffe til Søren og Mille, haha. Det er jo sådan en spøjs ting, men jeg tror også Frederik ender med at finde lidt ære i at finde de der kaffer, fordi han laver dem til nogen, han ser rigtig meget op til«.
Surrealistisk at se ‘Den sorte svane’
Hvad har været det mest udfordrende?
»Der er mange lange tekniske, forklarende replikker. Der er det meget tydeligt, at hvis du ikke selv forstår, hvad der bliver sagt, så er du helt tabt. Du bliver nødt til virkelig selv at sætte dig ind i materialet, og hvordan det journalistisk hænger sammen for at kunne give de replikker liv«.
Har du lært noget af at udforske journalistikken?
»Da vi filmede, havde jeg det meget sådan, at ’Graverne’ var noget materiale, hvor vi havde skruet det op på ti. Så kom ’Den sorte svane’ her i foråret, og så var jeg sådan, ‘okay, virkelig ikke!’«.
Jeg går ikke ud fra, I vidste ’Den sorte svane’ var på vej, mens I lavede ’Graverne’?
»Der må simpelthen have siddet nogen, som er mega glade, eller som har planlagt det all along, haha. Jeg var meget chokeret. Det viser jo behovet for dybdegående journalistik i den her clickbait-virkelighed, fordi der har været så stor interesse fra brede befolkning. Både med ’Den sorte svane’, men egentlig også ’Sexisme i musikbranchen’. Det har været meget surrealistisk at se, hvad det egentlig kan det der graverarbejde«.
Fra rocker til graverjournalist
Inden ’Graverne’ kom du fra en rolle i en lidt anden boldgade med ’Bullshit’, hvor du spillede en rocker baseret på et virkeligt menneske med en tragisk historie. Hvad har det projekt betydet for dig?
»Den har betydet vildt meget. Det var et meget overpriviligeret projekt at komme ud til«.
»Apropos min Frederik-karakter – når man kommer ud som nyuddannet, vil man gerne have de der store chancer, men oftest skal man lidt starte med at lave kaffen. ’Bullshit’ var bare en virkelig, virkelig skøn mulighed. Nogle gange er man bare ikke bedre end sine muligheder, og det var bare en virkelig god én«.
»Det er så sjældent, man får lov til at lave noget så anderledes. Det var så satset. Der var Milad (Alami, red.) bare mega modig, og jeg forstår stadig ikke, hvordan de fik det igennem. Det var virkelig skønt og virkelig udfordrende. Den største kreative gave«.
Har du fået nogen reaktioner på ’Bullshit’-rollen?
»Milad sendte mig en fin besked, Steens (Bullshit-medlem Steen Grabow Grander, red.) datter havde sendt til ham. Der sagde hun, at hun var glad for serien og portrættet af hendes far. Det var meget rørende, det kunne nærmest ikke blive større, synes jeg«.
Er der nogle bestemte, du drømmer om at arbejde sammen med?
»Nu arbejdede jeg sammen med Milad Alami i ‘Bullshit’, og han har jo gået på hold med Ali Abassi og Isabella Eklöf og sådan nogle (på Den Danske Filmskole, red). Hele den der årgang, må meget gerne ringe, haha«.
’Bullshit’s bogforlæg vandt jo en Cavling, og nu spiller du ’Graverne’s Frederik, som også er typen, der gerne vil vinde en Cavling. Har du en form for ”Cavling”, du sigter efter i din egen karriere?
»Frederiks rejse er jo at indse, at det er forkert kun at arbejde ud fra at få den Cavling. Så bliver ens arbejde aldrig særlig godt. Jeg vil hellere forsøge at starte drømmene og arbejdet fra et andet sted end Cavlingen«.
‘Graverne’ kan ses på TV 2 Play.