’Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’: Ét fænomenalt afsnit stikker ud i kontroversiel Netflix-serie

Når en morder stjæler en andens fremtid, er det nemmest at begribe som en sort-hvid fortælling. Sådan én hvor det onde vandt over det gode, og hvor et monster ødelagde et menneske.

Men i dag forstår vi i højere grad, at der er gråtoner, og at menneskets mørkeste handlinger sjældent opstår ud af ingenting. Og storforbrugere af drabelig underholdning vil vide, at et monsters komplekse oprindelseshistorie er vanedannende interessant.

Så … hvem er monstret i denne fortælling?

I anden sæson af Ryan Murphy og Ian Brennans true-crime-baserede antologiserie ’Monster’ er det faktisk ikke så nemt at placere monsterprædikatet. Seriens første sæson var mere gennemskuelig, idet den handlede om den berygtede seriemorder Jeffrey Dahmers liv og handlinger, men historien om Erik & Lyle Menéndez’ paracidia er langt mere tvetydig end sin forgænger. Hvem er de egentlige monstre i dette chokerende forældredrab?

Tilbage i 2022 gik Dahmer-sæsonens premiere ikke stille hen. Serieguruen Murphys seneste påfund slog streamingrekorder, men førte også en heftig debat med sig – særligt efter pårørende mente, at serien negligerede Dahmers ofre. Men uafhængigt af debatten lykkedes ’Monster: The Jeffrey Dahmer Story’ dog i min optik med at skabe et eftertrykkeligt gruopvækkende univers, hvor historiens alvor og mørke stod tilbage.

Verden ser dog en del anderledes ud i den nye sæsons mere sexede og preppy Beverly Hills, hvor Lyle & Erik Menéndez-sagen udfolder sig. Her bor de to unge brødre i deres rige forældres palæ, og livet i det solrige Californien ser knap så trøsteløst ud som i Dahmers Wisconsin-lejlighed.

Men snart er der blod på de lyseblå poloer og korte shorts, da Erik & Lyle en aften i august i 1989 dræber deres forældre med to haglgeværer. Med seks skud bliver far José (Javier Bardem) efterladt nærmest uigenkendelig, og en kravlende Kitty (Chloë Sevigny) rammes ni gange, før et tiende skud i kinden gør en ende på hendes lidelser.

Detaljerne er grusomme og viser, hvor koldblodigt et dobbeltdrab, Lyle og Erik egentlig stod bag. Det viser sig dog ikke kun at være drabet på José og Kitty, der er brutalt i denne familietragedie. Da søgelyset rammer 21-årige Lyle og 18-årige Erik, peger de på en godt gemt familiehemmelighed som motiv for drabet.

I Dahmer-sæsonen spillede mørket en æstetisk fremtrædende rolle, men i ’Monsters: The Lyle & Erik Menendez Story’ fylder mørket mere gennem et indre spil. De nye talenter Nicholas Alexander Chavez og Cooper Koch i rollerne som Lyle og Erik bringer det til live, når de lukker omverdenen ind i årtiers perverteret misbrug fra deres fars hånd.

Et misbrug, der udfoldes i en detaljegrad, som vil være hård kost for selv den gængse true crime-seer. Det kan fremstå udleverende, men finder alligevel sin berettigelse ved at gøre os bevidste om den barske virkelighed. For kan vi virkelig forstå monsterparadokset, hvis Lyle & Erik ikke kan udpensle deres lidelser i samme grad, som medierne udpenslede deres forældres?

Sæsonens styrke ligger også i denne barske og ærlige udforskning af et liv i skyggen af overgreb. Højdepunktet er afsnit 5, ’The Hurt Man’, hvor en velspillende Cooper Koch i rollen som Erik genfortæller sin traumatiske barn- og ungdom.

Afsnittet fremstår som én 36 minutter lang scene, hvor Erik i samtale med sin forsvarsadvokat fortæller om overgrebene, men også en større historie om, hvordan årelangt misbrug ødelægger et barn og udvisker det menneske, det skulle være blevet til. Det er en fænomenalt intens og sårbar afstikker i en ellers ret ligetil true crime-fortælling.

Som serie er ’Monster: The Erik & Lyle Menéndez Story’ energisk og vibrerende, særligt på grund af de to brødres komplekse og inciterende følelsesmæssige tilstedeværelse gennem optakten, drabet og efterspillet. Plotmæssigt er der en naturlig fremdrift, når sagen efterforskes og går sin rettergang, og emotionelt bliver man for de sporadiske glimt af det familieliv, som José og Kitty Menéndez bedrev i Beverly Hills-palæet.

Men den gribende udforskning af en familietragedies mange nuancer kan råde bod på et hurtigt gennemskueligt og ensidigt budskab om monsterparadokset. Derfor har serien, sjovt nok ligesom sin forgænger, svært ved at retfærdiggøre sine mange afsnit. At male gråtoner i en pastelfarvet verden retfærdiggør ikke en ni timers sendetid alene.

Med undtagelse af afsnit 5 stiler den stort anlagte Murphy-serie ikke efter mere end at være en underholdende gennemgang af Lyle & Eriks sag.

Virkelighedens Erik mener, at seriens karakterportrætter tager sig lidt for mange friheder. Som seer savner man derimod, at Murphy og Brennan havde taget flere chancer.

---

Kort sagt:
Ryan Murphy og Ian Brennans kontroversielle ’Monsters’-fortsættelse om Lyle & Erik Menéndez-sagen er stærkest i sit portræt af en families årelange overgreb, men satser alt på et indlysende monsterparadoks, der ikke holder til ni afsnits granskning.

Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.