’Killer Heat’: Var det mord? Who cares
En ung mand styrter fra en bjergryg og ned i sin død på en græsk paradis-ø. Den ellers rutinerede friklatrer Leo Vardakis (Richard Madden) var del af øens magtfulde, stenrige familie og har en enægget tvillingebror, der vil overtage det halve kongerige og den kæmpe yacht.
Kan der være noget lyssky på færde? Måske endda koldblodigt mord midt i varmegraderne og solskinnet?
Det mener hustruen Penelope Vardakis (Shailene Woodley), som derfor tilkalder privatdetektiven med det gode navn Nick Bali (Joseph Gordon-Levitt), da hun synes, det lokale politi har lagt låg på sagen for hurtigt.
’Killer Heat’ er baseret på en novelle af den norske krimikonge Jo Nesbø og påkalder sig både oldgræske myter og velafprøvede arketyper fra film og krimier: Den solbrillebærende femme fatale med hemmeligheder. Privatdetektiven med røntgenblik, blød hat, whiskymisbrug, hang til voice-over og en fortid i politiet, som han til enhver tid kan trække på i sin efterforskning.
Den slags kan være syndigt sjovt, spændende og underholdende. Og først håber man, at ’Killer Heat’ kan udvikle sig til en slags ’Chinatown’ ved middelhavet. Desværre er resultatet en fotogen, men inderligt tom lufthavnskrimi, der her og der kommer faretruende tæt på at ligne en solslikket genreparodi.
Castingen er problematisk, selvom jeg holder meget af skuespillerne.
Woodley og Gordon-Levitt ser ud, som om de ikke rigtigt er vokset tilstrækkeligt ind i deres roller. Som om de er kommet ind med firtoget og nu prøver at fylde skoene i et Raymond Chandler-univers. Men det meste af filmen ligner en posh rejsebrochure trykt på tykt papir med swimmingpool-turkis og beige som de gennemgående farver.
Og selv gode kræfter som de to kan intet stille op med et svageligt manuskript, der på intet tidspunkt ægger lysten til at vide, hvem der slog den ene tvilling ihjel. Kommer der et twist eller to? Det gør der i dén grad.
Man er desværre lige så larmende uberørt, når det sker, som man er irriteret over den hårdhændede brug af Ikaros-myten, der konstant er lagt ned over fortællingen: Ikaros brændte som bekendt sine vinger, da han ville flyve for højt mod solen.
’Killer Heat’ giver indtryk af, at den har fået som bunden opgave at skabe en moderne krimi med afsæt i denne urfortælling. Uden at det rigtig lykkes for nogen at hitte ud af, hvad de skal bruge historien til. Måske noget med magt, korruption og begær? Jeg er også i tvivl.
Nick Bali får en partner i efterforskningen i form af politimanden Georges Mensah (Babou Cesay), der som alle på øen taler formfuldendt engelsk. I en enkelt scene er der lige ved at udvikle lidt kemi og gnist i manuskriptet, når duoen får en snak om, hvorfor man siger The Bronx, men ikke The Queens eller The Brooklyn.
Men politimanden går en hård skæbne i møde kort efter, og han bliver blot et af mange elementer i filmen, der synker til bunds. Allerværst er nok forsøget på at binde Nick Balis forhistorie og forliste ægteskab (fortalt med hjælpeløse flashbacks) sammen med de morderiske løjer på den græske ø. Man får indtrykket af, at der er en spektakulær baghistorie med vingefang som en græsk tragedie, når Nick Bali ser smertefuld ud, hver gang nogen spørger ind til hans fortid.
Men heller ikke denne baghistorie er på nogen måde opsigtsvækkende, tættere på nordisk leverpostej fra køleskabet end hvidløgsdampende græsk lammegryde.
’Killer Heat’ kan højst bruges som et fix af sydens sol, nu hvor vintermørket sænker sig så småt. Jeg vil dog anbefale et skud lysterapi andetsteds. Det her føles som en slatten middelhavsbuffet af klicheer og alt for velkendte plotelementer, mast sammen uden fantasi eller originalitet.
Kort sagt:
Den fotogene middelhavsmordgåde ’Killer Heat’ er fattig på den noir-stemning, som den ellers med alle tilgængelige midler stræber efter at opnå. Det er en solslikket, men tom lufthavnskrimi.