‘EP3’: Kingtommi genbesøger gæstebøgerne fra Arto på (lidt for) konceptuel ep
Der er noget vovet over at konceptualisere sin musik og sin sangskrivning. At sætte nogle rammer og dogmer, som kan styre en proces, men som også giver en kunstner plads til at udfordre sig selv i et andet kreativt rum end vanligt.
Den udfordring har Thomas Mulcahy, der også udgør tredjedelen af Uden Ord, kastet sig over under sit soloalias Kingtommi. Han har udgivet en ep bestående af fem numre udgivet over fem dage og med hver deres smiley som vejviser. Fjollet? Lidt, ja. Fungerer det alligevel? Delvist.
På ‘EP3’ har Kingtommi genbesøgt gæstebøgerne fra Arto. Den naivitet og følen sig frem, der er styrende for en håbløst forelsket tween, der veksler mellem ikke at turde sige noget og at sige det, man inderligt føler. Netop den umiddelbarhed har været guide for Mulcahy i sangskrivningen.
Det udmønter sig i tekster, der proklamerer »Du er sød / Du er ikke ligesom de andre« og refererer til Harry Potter, som befandt man sig i hovedet på en 10-årig. I pressemeddelelsen kalder Kingtommi da også de fem numre for MGP-sange, og det kan man særligt lyrisk godt forstå.
Musikalsk er ‘EP3’ karakteriseret af diskante synthesizere, simple trommebeats og så godt som konstant autotunede vokaler. Det lægger sig tydeligt op ad den type dansksproget quirky-core-pop, som Blikfang, Fraads og særligt lo-fi-helten Alle har bragt til den danske indiescene de seneste år. Det er bare ikke helt lige så velskåret som de projekter.
Autotunevokalen er på de fleste af sangene maxet så meget ud, at Mulcahys vokal savner den inderlighed, der kan kendetegne dansksprogede sange, og sammen med det ensformige instrumentale bagtæppe bliver det hele lidt robotagtigt.
Bevares, det giver numrene noget af den tilsigtede akavethed, som er allestedsnærværende i de tidlige teenageår, men det får også kærlighedserklæringerne til at virke uoprigtige og sangene fjerne. De rammer ikke altid sweetspottet mellem cute banalitet og rasende alvorlig affektion.
En undtagelse er ’Kom for at grine xD’, der både er rig på dynamik, skarp lyrik og en fløjlsblød, catchy melodi. Når Mulcahy ømt synger »Du sagde, du kom for at grine / Men jeg ved, du har grædt hele ugen«, giver det et lille stik i hjertet, som kunne gøre Alex G stolt. Det er især dén sang, man kommer til at genbesøge.
Der er ligeledes gode brudstykker i ’Den med pelsen :3’ og ’Alt for stille :i’. I førstnævnte er der ømhed at spore under effekterne, som bakkes godt op af minimalistisk underlægningsmusik. Og i sidstnævnte et simpelt guitarriff, der giver nummeret noget af den varme, ep’en ellers savner.
Kingtommi skal have ros for at kaste sig selv ud på dybt vand med dogmer og hele pivtøjet, nu han ikke engang har udgivet sit debutalbum. Men resultatet er en smule for famlende på ‘EP3’.
Kort sagt:
Kingtommi har på sin tredje ep besluttet sig for at udforske barndommens akavede kærlighedssprog med simpel synth og masser af trommemaskine. Til tider er resultatet dog mere en sjov idé, end det er formfuldendte sange.