Bonnie ‘Prince’ Billy – prinsen fra Palace

Bonnie ‘Prince’ Billy er en smuk mand. Lad ingen middelmådig musikskribent overbevise dig om andet. Sjaskede bonderøvsbukser, stort fuldskæg, sært formet høj pande med krøllet krans og et stemmebånd trukket gennem både hillbillyhimmel- og helvede. Denne smukke mand lukkede søndag aften Odeon-scenen på Roskilde med et nærmest lykkeligt skramlet set, der mest bestod af sange fra de seneste album, men som live bragte minder om musikken fra Palace-dagene før Will Oldham sprang ud af sine mange forskellige bandskabe og foldede sig fuldt ud som prinsen af alt, der er mørkt, sandt og pinefuldt smukt.

Det var anden og sikkert sidste gang, at prinsen besøgte Roskilde. Oldham viste stor utilfredshed med lyd, scene og voldgraven mellem ham og publikum, der fik fans til at fremstå som fjender. Han opfodrede dog folk til at smide alt fra svampe til T-shirts og trusser derop. »Vi tager gerne jeres penge, stoffer og efterlad din partner her også, vi lover at behandle ham/hende godt«.

Oldhams skæve humor trumfede scenens svære betingelser. Han hyldede Jim White, der lige havde været på scenen med Cat Power, og gav et halvironisk shout out til Jay-Z, der lukkede Orange, men bad os dog huske på, at Jays penis har været inde i Beyonce Knowles. Det sarkastisk skramlende forhold til populærkulturen finder ofte også vej til musikken, og Roskilde-crowden blev trakteret med en gudbenådet hillbilly-version af R.Kellys ‘The World’s Greatest’ fra det skævt castede coveralbum ‘Ask Forgiveness’, og i den anden ende af genrebarometret fik vi lidt lyd fra albummet ‘Get on Jolly’, hvor Oldham har lavet bastardsange ud af indiske Rabindranath Tagores digte.

Hvordan nogle kan synes, at han fremstår dyster eller afvisende er svært at forstå. Koncerten var måske til fire stjerner, men Oldham trodsede problemer med lyd og scene på en måde, som skubber den op på fem. Århus og København kan vente sig et godt show, og måske også se frem til Oldhams fine Kentucky-Karate Kid-spark, mens han synger flotte, tungt tampede versioner af ‘A King at Night’ fra ‘Ease Down the Road’ og ‘Madeleine-Mary’ fra ‘I See a Darkness’, hvor linjen »Burly says if we don’t sing then we won’t have anything« fint rammer et skramlet stemt hillbilly-ball ind.