Bad Bunny ‘Debí Tirar Más Fotos’
Allerede mandag morgen kunne man klikke ind på et helt nyt album fra Bad Bunny. Her reflekterer reggaeton-superstjernen over sit forhold til hjemlandet Puerto Rico og dets musikkultur – og det er der kommet nogle virkelig stærke og komplekse sange ud af, skriver Soundvenues anmelder.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
Simon Littauer ‘Modular’
Den danske synth-veteran Simon Littauer har været i branchen i mange år efterhånden – i 2018 spillede han eksempelvis en fremragende Roskilde Festival-koncert, hvor han ubesværet viste, hvor smuk techno man er i stand til at få ud af en modulær synthesizer. Men først nu udgiver han sit debutalbum, der er indspillet udelukkende som one-takes.
Lyt til albummet HER.
Ethel Cain ‘Perverts’
På opfølgeren til den succesfulde 2022-debut ‘Preacher’s Daughter’ har Ethel Cain nærmest bevidst valgt at gå den modsatte retning. Jovist, de melodiøse skæringer er der, men ‘Perverts’ er fortrinsvis et dronende, industrielt ambient-værk, der hellere bruger over 10 minutter på urovækkende lydcollager end på at servere umiddelbare popsange.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
Lambrini Girls ‘Who Let the Dogs Out’
Det Roskilde Festival-aktuelle garagepunk-band Lambrini Girls har længe været værd at holde øje med takket være deres nævenyttige riot grrrl-lyd og deres vidunderligt vittige tekstunivers, hvor patriarkatet, kapitalismen og cisheteronormativiteten bliver flået fra hinanden. Alene sangtitlerne bør give dig en fornemmelse af, hvad du kan forvente på deres debutalbum.
Lyt til albummet HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Franz Ferdinand ‘The Human Fear’
Becca ‘Nordvest Beauty Queen’
Lil Baby ‘WHAM (Extended Version)’