‘Killing Eve’ var et af de helt store uventede seriehits i 2018 og katapulterede både serieskaber Phoebe Waller-Bridge og hovedrolleindehaver Jodie Comer ind i stjernehimlen.
Serien sluttede efter fire sæsoner 2022, og siden har der været rygter om, at BBC arbejdede på en spinoff. Særligt har det forlydt, at der skulle komme en serie om den kyniske MI6-chef Carolyn Martens unge år – figuren, der blev spillet af Fiona Shaw i originalen:

Nu viser det sig, at spinoffserien er på trapperne. BBC har nemlig annonceret en spionthrillerserie, der hedder ‘Honey’, og Deadline erfarer, at det er serien om Carolyn Martens fra ‘Killing Eve’.
Det er endnu ikke bekræftet fra officiel hold, men hovedpersonen i serien hedder Marta beslægtet med efternavnet, og det er en af producerne bag ‘Killing Eve’, der står bag.
Den kommende serie udspiller sig under den kolde krig i 1982 og følger en undercover-agent fra MI6, som altså må være den unge Carolyn. Hun kører et farligt dobbeltspil op mod Stasi-chefen for antispionage, Friedrich Bauman, og der skulle være et flirtende element i fortællingen.
Serien mangler det endelige grønne lys, så det vides endnu ikke, hvornår vi får den at se – eller hvem der skal spille hovedrollen.