KOMMENTAR: Hot girl sommer? Brat sommer? Krøyer sommer? Prøv Ulfberht-sværd-sommer. Prøv boomersommer!
Feriemåneden er gået, og ud over TV 2’s fængende cocktail af arkæologi og toksisk maskulinitet i ‘Danefæ’ har det været seniorererne i ‘Hotel Romantik’ på partybus til kærligheden, der har taget pladsen som stream of the summer.
En sommer, hvor de følelsesmæssige knytnæver blev leveret af den 78-årige zumbadansende enke Kirsten. Hvor vi heppede på en connection mellem en alpeblomstbidende lone wolf med ADHD kaldet JR (‘Dallas’-versionen af Jens R. fra Valby) og Femia, den 70-årige Charli XCX fra Iran og Them.
En sommer, hvor vi alle sammen gerne ville være som Bente, 71 år, it-girl, Rønne. Hvor en ellers livslang ungkarl ved navn Ole, næsten som indvarslet af hans bjergbestiger-sweatshirt fra Annapurna, graduerede fra en Chandler Bing-jokefabrik til følsomme »Ole 2.0«, som viste sig at være lige noget for Anette, charmeret af et utal af komplimenterende post-its foruden en stor, måske endda enorm, fælles passion for at tage vandrette iPhone-billeder af udsigten.
Og hvor det sidst, men ikke mindst viste sig, at man også snildt kan rødvins-lovebombe sig sin egen undergang efter de 60. Det skete faktisk to gange.
Mens årets ‘Bachelorette’-sæson var en kedelig omgang commitment-issues, har DR-versionen af det svenske alderdomskoncept til gengæld givet os alle sammen troen på datingprogrammet som et meningsfuldt koncept tilbage. Og næsten lige så vigtigt: troen på kærligheden.
Fulde rygsække
Det var på forhånd alt andet end givet, at ‘Hotel Romantik’ ville tage sig ud som andet end tåkrummende udskejelser. ‘Sommer i Tyrol’ med viagra i kufferten.
Dog viste det sig hurtigt, at alle rent faktisk medbragte flittigt omtalte metaforiske rygsække fulde af levet liv, oprigtighed og totalt menneskelig omstillingsparathed.
Personligt var jeg solgt allerede få minutter inde, hvor damerne (den slags der identificeres og identificerer sig som piger) skulle rode mændenes kufferter igennem, og hende, vi senere lærte at kende som similisten- og sportsfreak Inger, holdt et par grønne fløjsbukser op og allerede var halvt forelsket i en mand, der var vild med det nyeste nye inden for mode.
Ud over de gamle deltageres for mig betagende oprigtighed omkring alt fra benklæder til savnet efter én at dele livet med hentede ‘Hotel Romantik’ dog først og fremmest stikkene hjem ved at være noget så sjældent som fjernsyn om ægte mennesker, der var med af alle de rigtige grunde.
Og selvom hitraten “kun” endte med tre par, var den mest imponerende bedrift nok, hvordan programmet fik skabt en uventet samhørighed ikke blot mellem hotelgæsterne, men også mellem to generationer, der ellers mest er kendt for at være uenige.
Hold mine patter og kald mig Lonnie
Hvor vi i årevis har misundt boomernes friværdi og klimakrisefri opvækst og mobbet dem med deres iPads, var det, som om der pludselig blev helet et sår, da ‘Hotel Romantik’ viste sig at være som skabt til at blive set af folk i 20’erne.
Faktisk tror jeg, programmet om muligt appellerer endnu mere til en yngre målgruppe, der ser karakterer og typer, hvor jævnaldrende måske ser folk, de selv har mødt og ikke skal bede om at date.
Samtidig har generation YZ, der ellers lever i en ungdomsfikseret tid, faktisk også ved andre lejligheder vist sig at være til falds for ældre mennesker, der optræder for deres blik. Filmstjerner som Martin Scorsese og Kyle MacLachlan der har rebootet sig som nullergøjer på TikTok, eller typer som den 73-årige psykolog Jytte Vikkelsøe, der rådgiver ungdommen i ‘Hjerteflimmer for voksne’.
Som de årgange, der nok er allermest besatte af realitydatingprogrammer, har det været befriende for en gangs skyld at skulle bevidne et projekt, hvor det var forældrene og bedsteforældrene (boomere/generation friværdi/68’erne), der satte sig selv på spil. Endda så ærligt, at de skolede os, de påstået åbne og sårbare, i det følelsesgame, vi måske gik og troede, vi havde opfundet.
I stedet for at tale om icks og røde flag har det været eksotisk at træde ind i de ældres univers med dets egne kausalsammenhænge og regler for god og dårlig smag.
Hold mine patter på kælkebanen og kald mig Lonnie (rip lige netop Lars-låsen i afsnit 8), hvor var det faktisk fedt at såvel shippe som at forarges, uden at det havde noget med mig eller potentielle partnere at gøre.
Partybus ud af ensomheden
Derudover er man som yngre ‘Hotel Romantik’-seer ikke mindst langt mere fritaget fra programmets iboende traume: konfrontationen med, hvad der kan ske, er sket eller unægteligt kommer til at ske i den ende af livet. Men samtidig er det også den brutalitet, der skabte magien.
Traumer er blevet hverdagskost i realitygenren i en grad, hvor det efterhånden er en byttehandel for at være med. Den følelsesløshed, det har affødt, stod klart i den seneste ‘Bachelorette’-sæson, hvor deltageren Mark skulle fortælle om at have mistet sin mor midt i en ‘del ud af dig selv-fest’, mens andres fortolkning af temaet var at rappe ‘Superbass’ med Nicki Minaj.
Det burde egentlig være helt umuligt at gøre noget, der udspringer af ultimative livsulykker, til så muntert tv som ‘Hotel Romantik’. Men for hver fjollet paryk og vanvittige hoftevrid, Gasolin-skrål og akavede hyttetursanmeldelser i plenum, talte mange også om og med stor ensomhed, som det var virkelig smukt at se kureret, om så bare for en uge i Schweiz.
I ‘Hotel Romantik’ fandt sorg og fnis, paragliding og hjertesorg, prostata og sexlyst en måde at sameksistere med noget oprigtigt kærlig reality som resultat, der byggede en uventet generationel bro.
I er okay, boomere! Og I vandt sommeren og vores alles hjerter.
Jeg håber, det kan bane vejen for mere tv, hvor vi ser med for at elske i stedet for at dømme.
‘Hotel Romantik’ kan ses på DR TV.