SÅ DU DET? Er der noget, Danmark tænder for og på, så er det satme parforholdsprogrammer.
Hvad enten det handler om ny, (senior)gammel eller umulig kærlighed, labber vi det i os, og nu kan seere med voyeurtendenser kaste sig over DR’s ’Dig, mig og jalousi’ – et dugfriskt koncept, hvor vi følger tre par i kamp med, ja, jalousi.
Du ved, den der skamfulde dødssynd, som ethvert moderne menneske hårdnakket nægter at besidde. Men i denne selvudnævnt ærlige dokumentarserie er der tilsyneladende intet, der (for)nægtes.
Eller … det skulle da lige være DR’s egen håbløse projektstyring og dårlige dømmekraft, når alvorstunge emner som besiddertrang og usikkerhed pakkes ind i en endnu mere alvorlig og tung æstetik.
Yes, vi taler ’Operation X’-grafik i Disney-villain-grøn og absurd dramatiske highlights af ord som »vred« og »svigt«, som danner kulisse for parrenes interne, psykologiske krigsførelse.
Uh, det lød pludselig lidt voldsomt – mere seriøst er det heller ikke. Flere steder er det hele faktisk rimelig lollet og fuld af meget-meget malpacerede singalong-sekvenser, hvor vi skal synge med på Medina, Thomas Helmig og alt andet, der rimer på pop og possessiv panik.
Undskyld mig DR, men … er I blevet hacket? Eller har I bevidst ladet nogle praktikanter komme direkte fra Sams Bar for så at fjolle lidt rundt ude i maskinrummet?
Havde der været en (ædru) voksen tilstede, formoder jeg, at man ville bede programmets ekspert og deltagernes parterapeut om at lade være med at lægge ord i munden på sine klienter, når de sidder i en sårbar topersonerssofa. Man ville måske også genoverveje de tilbagevendende scener, hvor vi ser hende nusse om sine stauder og sin bomuldshund.
Og så alligevel.
For noget skal jo fylde de langsommelige afsnit ud, og med blomsterklippene fremhæves desuden en ok pointe om, at selv terapeuter kan være have- og dyreejere – og fejlbarlige mennesker.
For det er vi jo alle. Også Danny. Han kommunikerer med ’Paradise’-referencer og slår en presset skid i en privat bil, inden han – efter 27 knap så cliffy cliffhangers – afslører, at den jalousi, der er mellem ham og hans kone, skyldes, at han tidligere har knaldet ved siden af, og at han »blev fanget med overkroppen i kagedåsen«.
Jeg tror dog, der menes underkroppen – nærmere bestemt pikken. But what do I know.
Jo, jeg ved, at det eneste, der bare nærmer sig noget public service-agtigt, er de øjeblikke, vi tilbringer med Nanna og Martin og deres sammenbragte familie. I rørende og til tider ubehagelige glimt får seerne et ærligt indblik i de skamfulde og såkaldte forbudte følelser, der følger med livet med børn og bonustitler.
Og hvis denne weird ass soap-doku bruger de sidste tre afsnit på at rette kameraet mod dem – eller i det mindste vejer indhold over latterlig form – så kan det være, at ’Dig, mig og jalousi’ ikke føles som total fuck og fjol med mine licenspenge.
’Dig, mig og jalousi’ kan ses på DR.