ANBEFALING. Noget ulmer under det lille kystsamfunds solbeskinnede overflade. En storm tager til, og vandstanden stiger. En lokal nyhedsjournalist nægtes betjening i en kiosk. Sporene fra en tragedie hviler tungt over byens kollektive sindstilstand.
’Et indslag fra kysten’ er en af seks kortfilm, som eleverne på den alternative filmskole Super16 sidste uge præsenterede ved deres midtvejspremiere i Empire Bio på Nørrebro.
Alle filmene spiller op ad temaet ’myter’, hvilket har resulteret i fine fortællinger om alt fra dæmonlignende skabninger, der kidnapper uartige børn, til de sagnomspundne puttefester i Dyrehaven nord for København.
Men særligt ét ambitiøst værk stjal opmærksomheden ved premiereaftenen.
Instruktør Mikkel Bjørn Kehlert, manuskriptforfatter Barbro Skolmen og producer Emma Ethelberg har med ’Et indslag fra kysten’ skabt en vidunderligt kryptisk kortfilm, der udnytter midtvejsformatets legende potentiale til fulde. Her har de spirende filmskabere nemlig plads til at trykteste vilde idéer, inden deres endelige afgangsfilm skal agere visitkort til filmbranchen.
I ’Et indslag fra kysten’ træder Jens Albinus ind foran et lille tv-kamera som TV 2-reporter. Han har stillet sin tripod op ved en sø, hvor han skal fortælle sine sandsynligvis meget få seere om faren ved stormfloder.
Men hans karakter passer ikke ind. Han er iført slips og en lang, mørk trenchcoat, hvilket går akavet i spænd med de mudrede waders, hans fødder er begravet i. Han bør tale i tv-klichéer som »og nu tilbage til studiet«, men beskriver i stedet søen som »naturens hævntogt«: »Det er som om, at vandet svarer igen. Som om det vil fortælle os noget. At vi har strakt vores selvbillede for langt«.
Man undrer sig. Hvem er denne mærkelige reporter, og hvorfor insisterer han på at forklare naturfænomener som en anden Bedstemor Piletræ i ’Pocahontas’?
Mon ikke filmfolkene bag har set ’Twin Peaks’ en gang eller to, for Albinus’ mystiske observatør leder tankerne hen på en vis Agent Dale Cooper, som han køligt bevæger sig rundt i den tragedietyngede provinsflække.
Kniber man øjnene sammen, kan man næsten også ane David Lynchs skikkelse i hovedrollens lyse strithår og formelle statur – og ikke mindst den afdøde mesterinstruktørs sært urovækkende vejrudsigter.
Det bliver hurtigt klart, at journalisten ikke er ønsket i lokalsamfundet. En sten kyles gennem vinduet på hans kontor, og nogen skriver ’MORDER’på hans kassevogn.
Den eneste, der udviser sympati for ham, er den uduelige praktikant, som han har med på slæb, spillet af en fremragende Magnus Juhl Andersen, der for nylig indtog sin første hovedrolle i Mathias Broes debutfilm ’Sauna’.
Manuskriptforfatter Barbro Skolmen ved nøjagtigt, hvornår hun skal mystificere os, og hvornår hun forsigtigt skal løfte sløret for hændelsen, der ligger til grund for byens had mod journalisten.
I starten af filmen ser man et træ, hvor der ved foden er placeret gravlys, blomster og bamser. En ulykke har tydeligvis fundet sted. At dømme på beboernes vrede voice mails (»vi ved godt, hvad du har gjort« og »jeg håber kraftedeme, du får, hvad du fortjener«) bærer journalisten mindst en del af skylden – vi får bare aldrig forklaret hvorfor.
Mikkel Bjørn Kehlert pendulerer overlegent tonen mellem humoristisk og decideret ubehagelig. Samme sikre hånd sendte instruktørens førsteårsfilm ’Måske i marts’ ind i Cannes-festivalens officielle program som den første i skolens historie.
Samspillet mellem komik og tragedie understøttes af fotograf Jonas Bech Vestergårds distancerede tableauer. Med sine lange indstillinger og nøgterne, statiske iagttagelser er stilen beslægtet med Hlynur Pálmasons film som ’Vinterbrødre’ og ’Vanskabte land’. På én gang absurd og nervepirrende.
I en æra, hvor mange film slår sine budskaber og tematikker fast med syvtommersøm, oser ’Et indslag fra kysten’ af en særlig kærkommen mystik. I denne danske kortfilm er man med hele vejen, fordi man selv bliver sat på arbejde. Og gudskelov for det.
Alle seks midtvejsfilm fra Super16 kan frem til 17. oktober ses på skolens hjemmeside.