Har vi ventet otte år på det her, ASAP Rocky?
ALBUM. Det er farligt at lade sine fans vente i otte år på et nyt album. For forventningerne ender typisk med at blive skruet højt i vejret.
I årene siden ’Testing’ fra 2018 er ASAP Rocky blevet varetægtsfængslet og dømt for overfald i Sverige. Han er blevet frikendt for at have affyret pistolskud mod sin tidligere ven og samarbejdspartner ASAP Relli. Og så har han selvfølgelig stiftet familie med Rihanna.
Undervejs har fans hungret efter en ny plade fra rapperen – i en sådan grad, at de fleste måske har glemt, at det faktisk er længe siden, han brillerede som netop albumkunstner.
Rocky var toneangivende og stilsikker, da han brød igennem med sin tågede og attitudefulde cloudrap i 2011 på mixtapet ’Live.Love.A$AP’ og to år senere videreførte udtrykket på debutalbummet ’Long.Live.A$AP’. Men siden da har han ikke virket lige så visionær som artist.
På de to følgende album, særligt ’Testing’, eksperimenterede han med sin lyd uden for alvor at ramme plet i det lange format.
Sådan fortsætter han på sit længe ventede fjerde album. For ’Don’t Be Dumb’ savner en samlet vision, der kan hamle op med udgivelsens gennemførte visuelle univers med bidrag fra selveste Tim Burton.
Kultinstruktøren og hans faste komponist Danny Elfmans involvering gav (muligvis naive) forhåbninger om et nærmest filmisk, sammenvævet værk, men ’Don’t Be Dumb’ er snarere fuldkommen fragmenteret.
Det er i princippet positivt, at den legesyge rapper er glad for musikalske eksperimenter. Hellere det end stilstand og 15 numre, der lyder ens. Desværre går forsøgene bare ikke op i en højere enhed her.
’Punk Rocky’ er en ganske behagelig, men også påfaldende ufarlig surfrockskæring, titlen taget i betragtning.
På de fandenivoldske, rage rap-inspirerede numre ’STFU’ og ’Air Force (Black Demarco)’ har Rocky omvendt givet den lovligt meget pedal på produktionen. For hans vokal forsvinder i de overdøvende underlæg, der går den tidligere protegé Playboi Carti i bedene.
Hovedpersonen forsvinder næsten også med sin døsige vokal over for energibomben Doechii på den næsten scattende jazzduet ’Robbery’. Og det på papiret interessante collab med Gorillaz og Westside Gunn på ’Whiskey (Release Me)’ skuffer, fordi Gunn ikke bringer et vers, men blot nøjes med at levere »boom-boom-boom«-adlibs over Damon Albarns sang.
Det mest underlige eksperiment er faktisk det, som kalder på flest genbesøg. Den kuriøst dragende albumlukker ’The End’ fører simpelthen Will.I.Am og folk-artisten Jessica Pratt sammen til en småuhyggelig sang om dommedag.
Selvom nummeret fremstår mere skitseagtigt end den fremragende, ligeledes Pratt-gæstede 2024-single ’Highjack’, som ikke endte på albummet, er det både ambitiøst og passende at mikse umiddelbart uforenelige lyduniverser til en tekst om altings sammenbrud og ophør.
Rocky er dog klart mest overbevisende, når han vender tilbage til gennembrudstidens dyder: Et tilbagelænet, skarpt rapflow over et fængende beat, der fylder uden at løbe helt med opmærksomheden.
Det får vi på andensinglen ’Helicopter’, hvor han flyder ubesværet over den hektiske, sirene-imiterende trap-instrumental. Også på ’Stop Snitching’ markerer Rocky sig med eminent flow og attitude.
»Drop-top Benz with all my pendants / Middle finger up, never pointin’ with my index«, rapper han både elegant og kraftfuld i omkvædet, der er rettet mod førnævnte ASAP Rellis beskyldninger.
Gode gammeldags diss-tracks får øjensynligt det bedste frem i ASAP Rocky som rapper. I hvert fald er han også med albummets højdepunkt, ’Stole Ya Flow’, ude med riven efter en tidligere samarbejdspartner.
»N****s gettin’ BBLs, lucky we don’t body shame«, rapper Rocky med henvisning til rygter om, at Drake har været under kniven.
Rage rappens undergrundsikon Icytwat står for produktionen, der omgiver Rockys skarpe levering med en fortættet baggrund af summende synths. Det dystre lydbillede får velvalgt afveksling af stikkende, lyse synths, inden kampskriftet rundes af med storladne strygere.
På sådan et nummer udvikler Rocky en smule på sin lyd, samtidig med at han cementerer sin stjernestatus og magt på rapscenen. Ærgerligt at ’Don’t Be Dumb’ ikke har samme virkning over hele linjen efter så lang en optakt.
Kort sagt:
Efter otte års ventetid er ASAP Rocky tilbage med et album, der er spækket med idéer, men også mangler en samlet vision. Rocky inddrager både surfrock, rage rap, jazz og folk, men er faktisk bedst, når han fokuserer på de rapdyder, han brød igennem med i starten af karrieren.