Snuggle annoncerer deres største koncert i karrieren

Snuggle annoncerer deres største koncert i karrieren
Snuggle. (Foto: Johanna Hvidtved)

Snuggle havde et glimrende 2025, hvor de fik opmærksomhed i udlandet og udgav debutalbummet ‘Goodbyehouse’, et af årets bedste danske album.

Næste år runder duoen bestående Andrea Thuesen (Baby in Vain) og Vilhelm Strange (Liss) endnu en milepæl. De har nemlig netop annonceret, at de i februar 2027 spiller deres største headliner-koncert i karrieren.

Koncerten finder sted i Store Vega og følger i hælene på Snuggles udsolgte koncert i Lille Vega tilbage i oktober.

»‘Goodbyehouse’ er først og fremmest et afbræk fra trængsel og larm. Det er en hyldest til at dase i sengen i timevis med sin elskede. Et soundtrack til at mærke efter, slappe af og føle kærligheden helt nede i maven«, skrev Soundvenues anmelder blandt andet om debutalbummet.

Billetsalget starter på onsdag 21. januar klokken 10.

Snuggle
19. februar 2027
Store Vega
Billetpris: 200 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af