’Finding Her Edge’: Netflix-serie om kunstskøjteløb og kærlighed falder dybt i klichégryden
SERIE. Netflix-serien ’Finding Her Edge’ har alt, man kan ønske sig af en klassisk romance: kærlighed, intriger, gudesmukke karakterer og store drømme.
Det er tidens populære trekantsdramatendens, som endnu engang bærer læsset. Savner man ’The Summer I Turned Pretty’, kan denne lige præcis gå an som sutteklud. Og denne gang lyder spørgsmålet på sociale medier: Team Brayden eller Team Freddie?
Serien er baseret på Jennifer Iacopelli’s YA- og sportsroman, som er blevet et stort booktok-fænomen og følger tre søstre, der er født ind i et kunstskøjteløbsdynasti.
Deres forældre er sportslegender og skabte skøjtehallen Russo Rink. Efter morens død er det nu storesøsteren Elise Russo (Alexandra Beaton), som bærer familiens skæbne på sine skuldre. I skyggen står Adriana Russo (Madelyn Keys, der ligner Jennifer Lawrence uhyggeligt meget), som har opgivet sin kunstskøjtedrøm. Men da Elise bliver skadet, og skøjtehallens fremtid er usikker, beslutter Adriana sig for, at hun vil blive den næste verdensmester (intet mindre kan gøre det) og redde familien.
Hun mangler dog en partner. Partnerskabet med hendes gamle flamme Freddie (Olly Atkins) endte brat, men nu er han vendt retur til Russo-holdet med sin nye partner, og snart blusser gamle følelser op.
Adriana møder Brayden (Cale Ambrozic), som er kunstskøjteverdenens sorte får og bad boy. Og ja, de hader selvfølgelig hinanden, men vurderer, at de har brug for hinanden for at nå til VM. I ægte ’Dirty Dancing’-stil bliver deres haters-to-lovers-situationship langsomt tøet op, jo mere de danser sammen. Og snart står Adriana midt i VM-drømme, løgne, falske forhold og søskendejalousi.
Plottet omkring kunstskøjteløbet har potentiale, men serien nedværdiger sig selv til at smide samtlige klichéer ned i gryden.
Hvor mange gange skal vi se kvindelige hovedpersoner genfinde sig selv i Paris? Hver gang en karakter åbner munden, kommer der et inspirational quote ud, og alle samtaler afsluttes med rynkede bryn og overdrevne suk. Manuskriptet er som en plade, der er gået i hak, og alle konflikter kan løses med en lille peptalk eller heart-to-heart. Da karaktererne under en storm skal fordrive tiden med en gang S, P eller K, måtte jeg trykke pause og lige tælle til ti.
Brayden, som skal forestille at være en bad boy, bevarer desværre kun sit image i første afsnit. Dermed ryger fortællingens suspense og spice, især fordi Freddie er temmelig kedsommelig. Sidehistorierne om lillesøsteren Maria, der ikke længere gider skøjte, og om farens økonomiske problemer, er rent fyld.
Sporet omkring Elises skade og identitetskrise, nu hvor hun ikke længere kan skøjte, løfter niveauet en smule. Og alligevel efterlades man med en lille sult efter den sæson 2, der netop er annonceret, fordi trekantsdramaet alligevel vækker nysgerrigheden.
Serien slutter med en cliffhanger, og fans er rasende over slutningen. Hvilket er et perfekt move til at lade os sukke efter mere.
Kort sagt:
Den er forudsigelig og til tider plat. Men trekantsdramaet i Netflix’ serie om kunstskøjteløb og kærlighed holder dig til ilden.