Kris Kristofferson – nyd ham, mens vi stadig har ham
Med det sørgelige farvel til Johnny Cash er det efterhånden ved at tynde godt og grundigt ud i bestanden af countrylegender. Willie Nelson, John Prine og Merle Haggard har vi stadig, men ligesom med Kris Kristofferson er de alle efterhånden nået op i den alder, hvor karrierens betagende højdepunkter efterhånden alle ligger bag dem.
Dermed ikke sagt, at det bare er ned ad bakke herfra, for med sidste års selvbiografiske og tilbageskuende ‘This Old Road’ beviste Kris Kristofferson, at han ikke havde mistet grebet om sangskrivningen, på trods af, at han ellers har ‘formøblet’ store dele af sit liv på en mere eller mindre tvivlsom Hollywood-karriere. Før solokoncerten i Tivolis Koncertsal, der var en af ialt fire koncert i Danmark, kunne man kunne derfor frygte, at de gamle klassikere ville blive reduceret til ren kitch i en sal fyldt med lige dele bonderøve, familefædre og unge med moderigtig hængerøv.
Egentlig kan man jo ikke kritisere Kristofferson mere end allerhøjest nødvendigt, for han er jo trods alt blevet 70, og det er altså også en slags alder. Jo, han klumrede en tand for meget rundt i guitarspillet, som i øvrigt kun bestod af tre eller fire forskellige figurerer, og i den første halve times tid havde han svært ved at få skubbet sangene ud over scenekanten. Først da han halvvejs gennem ‘The Best of All Possible Worlds’ klokker en smule i det, får han vækket det gumpetunge publikum, hvoraf flere havde svært ved at holde koncentrationen rettet mod den alt for store scene under samtlige 33 numre.
Derefter blev det bedre, og trods en lidt forhastet version af ‘Me and Bobby McGee’, blev sange som ‘Help Me Make It Through the Night’, ‘Nobody Wins’, ‘This Old Road’, ‘Jody and the Kid’ og ‘Sunday Morning Coming Down’ leveret med både følelse og indlevelse. Man kunne godt have forventet en mere rørende oplevelse, for Kristofferson fik ikke løftet sangene op på det åndeløse niveau, hvor studieversionerne befinder sig, men man får sgu nu engang bare ikke intime oplevelser i Tivolis Koncertsal. Alligevel burde de fleste publikummer have forlads haven med en følelse af, at have tilbragt to timer med en af countrymusikkens sidste nulevende legender. Selv fyrene med hængerøv.