Med ‘Ex_Europa’ kommer vi tættere på Zar Paulo end nogensinde før
ALBUM. Man kan ikke rigtig mærke, at Zar Paulos debutalbum, ’Elendig software’, har hele tre år på bagen.
Ikke én af albummets 11 skæringer føles udkørt eller fortærsket, og hvis blot en enkelt af dem skulle mangle på en sætliste, er der statsgaranti for, at der er nogen blandt publikum, der er gået glip af deres yndlingsnummer.
Samtidig er det et ganske særegent album. I et hav af The Minds of 99-arvtagere, der efterhånden kan betegnes som sin egen særligt danske undergenre af poprocken, skiller Zar Paulo sig ud med deres vidunderligt kejtede tekstunivers og deres ualmindeligt brede musikalske referenceramme, der tæller alt fra dansktop til Radiohead.
Hvordan dælen følger man lige op på sådan et album?
De 80’er-nostalgiske poprockere fra Aarhus har luftet sangene ’We Are One’, ’Telefonperson’ og ’I ærmet’ til koncerter, længe inden de skulle udgives, og oplevede man sangene live flere gange, kunne man gradvist se dem tage den form, de har fået på den endelige albumtoer, ’Ex_Europa’.
Med disse sange har Zar Paulo vist nye sider af sig selv – et bragende britpop-anthem, en The 1975-klingende dance-banger og tilmed en patosfyldt powerballade så storladen, at Zar Paulo burde overvejes som dansk Eurovision-bidrag.
Melodierne er fortsat ørehængere, og tekstuniverset er fortsat opfindsomt.
»Her er ingen fattigdom, for det taler vi ikke om« fra singleforløberen ’We Are One’ er umådeligt skarpt skrevet, og jeg tror ikke, at noget andet band ville være i stand til at gøre en så lang sætning som »kan din dyrebare integritet godt holde til det?« til et oprigtigt catchy hook, der kan tåle at blive gentaget flere gange i løbet af sangen med den titel.
Ikke mindst hjulpet godt på vej af en dejligt skinger Emil Vammen, der her lyder, som hvis Mark Mothersbaugh fra Devo var en teenager med stemmen i overgang.
Instrumentationen er på visse punkter mere varieret og detaljerig, men det begynder at tage overhånd med diverse referencer (tilsigtede eller ej) til de store pop- og rockklassikere. Jeg har allerede hørt talrige vittige sjæle synge ’Wonderwall’ over introen til ’We Are One’, og afslutteren ’Teleport’ åbner med et vink til ’There Is a Light That Never Goes Out’.
Den sårbare banger ’Paraplyer’ låner meget af sin soniske identitet fra Pet Shop Boys, og særligt versmelodien læner sig op ad deres ’It’s a Sin’, mens ’Trick of the Light’ er svøbt ind i The Strokes’ dna.
’Ex_Europa’ er dog mere og andet end sine musikalske forlæg, og albummets store styrke findes på det emotionelle plan. På ’Elendig software’ blottede bandet sig på et par af særligt de langsommere numre, men følelserne gemte sig ofte bag et lag af satirisk zillenial-ironi.
På ’Ex_Europa’ hører vi derimod fortælleren åbne for følelser af afmagt, udmattelse og tanker om sin plads i verden. Når vi på ’Ligesom et barn’ hører Emil Vammen filosofere om at blive gammel og sætte et barn i verden, føler man som lytter, at man kommer tættere på end nogensinde før, og sange som ’Paraplyer’, ’Til tops’ og ’Teleport’ har tilsvarende tekstuniverser, hvor man bliver lige så rørt, som man bliver underholdt.
Det er vovet og personligt. Men det er netop det, der vover at have sin egen identitet, der skiller sig ud fra både samtidens og fortidens poprock, og som gør Zar Paulo til noget ganske særligt.
Kort sagt:
Zar Paulo strør om sig med referencer til de store pop- og rockklassikere, og de gør det på catchy og charmerende vis. Men det er særligt, når de udforsker en nyfunden sårbarhed, at ‘Ex_Europa’ for alvor gør indtryk.