KOMMENTAR. Ryan Murphy har de seneste par år overgået sig selv i jævne elendigheder, der får kritikere til at væmmes og Netflix-seere til at samles som fluer på en lort.
Det gælder især de seneste års massivt kritiserede ‘Monster’-serier, der har fået massiv kritik for seere såvel som pårørende for sin omgang med virkelige mordere som Menendez-brødrene, Jeffrey Dahmer og senest Ed Gein.
Alligevel et nyeste skud på stammen er et stykke ad vejen skåret efter samme vinderopskrift: Den låner sin historie fra en virkelig tragedie, som den blæser passioneret op uden tilladelse fra familierne, men med stor succes.
Indledningsvis var anmeldelserne lunkne, men den har hurtigt slået rekord som den mest sete miniserie fra den Disney-ejede kanal FX, der tidligere har lavet hits som ‘Fargo’, ‘Shogun’ og ‘The Bear’, foruden Murphy-franchises som ‘American Horror Story’ og ‘American Crime Story’.
Men selv hvis det er en lort, er det lige den lækre lort, vi ikke vidste, vi manglede.
‘Love Story’ er en historisk kærlighedshistorie, der ikke er fyldt med teenagetrekantsdrama eller korsetvals til Charli XCX på strygerkvartet, men leverer sladderstof til eftertanke, påtrængende modeinspiration og nostalgi efter en verden, mange af seerne aldrig har kendt.
‘Love Story’ vækker nemlig de meget amerikanske 90’er-ikoner JFK Jr. og Carolyn Bessette til live, efter de på tragisk vis omkom i 1999 i et flystyrt med Kennedyen selv i cockpittet. 38 og 33 år gamle, efter kun tre års ægteskab. Han døde som højtelsket, men evigt famlende arvtager til sin nedskudte præsidentfaders status, og hun et stilikon, der ofte kaldes USA’s svar prinsesse Diana.
Serien er samtidig baseret på den rimeligt kritiserede bog ‘Once Upon A Time: The Captivating Life of Carolyn Bessette-Kennedy’ af Elizabeth Beller fra 2024, der meget zeitgeisty ville give en stemme til Carolyn som kvinde i historien.
Hvilket er en smule ironisk. For selvom Bessette-Kennedy-forholdet er blevet heftigt dækket i både sladderpressen og i bøger, er netop hendes offentlige stemme lidt af et enigma.
Mens JFK Jr. voksede op foran nysgerrige journalister, gav hans partner aldrig interview til pressen. Der findes kun sekunders optagelse af hendes stemme – i stærk kontrast til de horder af paparazzi-billeder, der har været med til at udødeliggøre hendes ydre.
Faktamæssigt er ‘Love Story’ altså så godt som fri leg fra Murphys hånd, der godt nok har givet den mere ukendte serieskaber Connor Hines lov til at eksekvere som manuskriptforfatter.
Til gengæld er det også første gang i årevis, jeg ikke har haft lyst til at slukke øjeblikkeligt for noget med Murphys navn på.
Klistret til skærmen
Tværtimod har jeg været klistret til skærmen, mens de gennempolerede versioner af det ikoniske 90’er-par, jeg indtil for nylig kendte absolut intet til, mødes og forelsker sig i nogle af historiens mest eksklusive rum: Kennedy-familiens stuer og Calvin Kleins kontorer med blanke sorte borde og gudesmukke ansatte.
Da vi møder dem i midt-90’ernes New York, er de som ‘Sex and the City’-barbiedukker med Kangol-hatte og perfekte minimalistiske outfits. De bruger telefonsvarere og læser aviser og magasiner i den teknologiske udørk, man kan bilde sig ind, man drømmer om, mens man secondscreener på Vinted efter tøj, der ligner deres.
Carolyn er hastigt på vej op i Calvin Klein-hierarkiet. Hver morgen ruller hun ud af sengen og stryger på job med en cigaret i munden iført perfekt enkle outfits. I CK’s private shoppingafdeling rækker hun en frustreret Annette Bening en herrehabit inden premieren på ‘Bugsy’, og forfremmet til PR-kontoret peger hun selvsikkert på en ung, ny modelspire ved navn Kate Moss til deres kommende kampagne.
Selvfølgelig falder JFK Jr. pladask for hende, da de møder hinanden til en fest. Resten er som bekendt historie.
Modsat sidste års ‘Monster’ er der ingen seriemordere med pibestemmer, som knepper lig.
Men ‘Love Story’ er alligevel gravrøveri, der kritiseres af dem med en personlig aktie i historien.
Trolden under broen
Så snart den begynder at involvere andre end titelfigurerne, går serien da også mere galt i byen.
Det giver stor forløsning, da JFK Jr.’s (ellers højtskattede) mor Jackie O. endelig dør, og man endelig slipper for at se Murphys hofskuespiller Naomi Watts smiske sig gennem sit anstrengende portræt, der har aner af ond dronning.
Og så er der også trolden under broen, der holder prinsen og prinsessen fra hinanden.
I 90’erne var JFK Jr. nemlig allerede i et forhold med filmstjernen Daryl Hannah, der er skildret (af Ernest-oldebarn) Dree Hemingway som en ucharmerende, Kennedy-forhadt hippienarkoman, der kun er interesseret i hans berømmelse.
»Hvordan kan ‘Love Story’ slippe afsted med det her?«, lød kritikken i The New York Times fra den nulevende 65-årige filmstjerne, som har følt sig nødsaget til at sige fra.
»Karakteren “Daryl Hannah”, der bliver portrætteret i serien, er en ikke engang tilnærmelsesvis præcis repræsentation af mit liv, min opførsel eller mit forhold til John«, skriver Hannah om sig selv og sin døde ekskæreste. Hun tager desuden afstand fra såvel kokain-brug som den værste detalje: Da hun crasher Jackies begravelse og sammenligner familiens sorg med, da hun mistede sin hund.
»Taget i betragtning af, hvor meget vi hepper på John og Carolyn, udfylder Daryl Hannah et rum, hvor hun er en modstander til, hvad man narrativt ønsker i historien«, lyder den tonedøve forklaring fra en af seriens producere, Nina Jacobson, i øvrigt over for Gold Derby.
Fra Kennedy-familien har den amerikanske kommentator og politiker – og JFK Jr’s nevø – Jake Schlossberg (søn af Caroline Kennedy) taget bladet fra munden.
Han anklagede ifølge Deadline Murphy for at »tjene millioner« på Kennedy-familiens eftermæle på »en grotesk måde«.
Murphy har som gæst i den californiske guvernør Gavin Newsoms podcast tilbage i 2025 rimelig uskønt kaldt det et »mærkeligt valg at være vred over en slægtning, man ikke rigtigt kan huske«.
Skade eller gavn?
Det er let at affeje Kennedy-efterkommerne eller Daryl Hannah, når man sidder og spiser af ‘Love Story’-hånden. Bytte moralen for perfekte taktile 90’er-vibes og en skildring, der – når det gælder Bessette og Kennedy – fortæller deres historie med stor empati for deres situation. Menigkvinden og kronprinsen af et politisk dynasti, der prøvede at finde ud af det, mens alle så på.
Kennedy-familien føles som allemandseje, ligesom ‘The Crown’ gjorde det, og det føles meget lidt eat the rich-agtigt at skulle kere sig om, hvorvidt mennesker fra så high places har ret til deres egen families historie.
Hvor Netflix-serien om det britiske kongehus havde som validt ærinde at menneskeliggøre overmennesker og få os diskutere selve institutionen, er ‘Love Story’ utvivlsomt bare fantastisk underholdning, der kæler os alle de rigtige steder uden for alvor at lære os særlig meget.
Vi er i en udefiner gråzone mellem skade og gavn. Men det handler jo om kærlighed, så hvor slemt kan det være?
‘Love Story’ fremkalder en vibe af, hvordan man drømmer om, verden var engang.
Engang hvor kendisser ikke havde Instagram til at tage billeder af dem selv og fortælle deres egne historier, men var nogle, man tog billeder af og fortalte historier om.
Og selvom dem med personlige aktier i historien protesterer, kan jeg ikke se væk. Det ser simpelthen for godt ud.
‘Love Story’ kan ses på Disney+.