Efter sin roste præstation som heksen Glinda i ‘Wicked’-filmene fortsætter Ariana Grande skuespiller i en anden boldgade, som ny svigerdatter i den kommende firer til komediehittet ‘Meet the Parents’ fra 2000.
Traileren til ‘Focker-In-Law’ er netop landet, og her skal hun som den unge kvinde Olivia indynde sig hos sin blide kæreste Henrys stride svigerfamilie.
Mens hun går alletiders i spænd med hans bedstefar Jack (Robert de Niro), er Henrys far, Greg Focker (Ben Stiller) mere skeptisk.
Olivia har nemlig arbejdet som gidselforhandler hos FBI, og hun tager derfor også bedstefar Jacks løgnedetektortest uden at blinke. Men selvom det imponerer den gamle mestermanipulator, gør det den før så hårdtprøvede Hr. Focker bekymret.
‘Booksmart’-fans kan glæde sig over to alumner fra castet i form af Skyler Gisondo som den forelskede unge Henry, mens Beanie Feldstein spiller hans søster.
John Hamburg, der har skrevet på tidligere film i serien samt komedien ‘I Love You, Man’, har både skrevet og instrueret ‘Focker-In-Law’.
‘Meet the Parents 4: Focker In-Law’ får biografpremiere 26. november.
