Se Timothée Chalamet, Bad Bunny, Messi, Beckham, Lamine Yamal og mange flere i trailer til vild VM-reklame

Se Timothée Chalamet, Bad Bunny, Messi, Beckham, Lamine Yamal og mange flere i trailer til vild VM-reklame
Timothée Chalamet. (Foto: A24/YouTube)

Det er lidt af et lineup, Adidas har samlet til deres kampagne for sommerens VM i fodbold i USA, Canada og Mexico.

I en ny, meget filmisk trailer for den kommende kampagne ‘A Legend Is Born’ møder vi Timothée Chalamet, der erkender over for Bad Bunny, at han ikke ved noget om fodbold. Altså den europæiske slags.

Men han kender åbenbart til et gade-crew af tre ukendte typer, der har været ubesejrede siden 1996.

Og er nu ved at samle et hold af sportens absolutte elite, så den sprængfarlige trio kan få nederlaget at smage. Hvilket giver plads til introduktioner af en kæberaslende stjerneparade af fodboldlegender, fra nuværende stjerner som Lionel Messi, Lamine Yamal, Ousmane Dembélé, Jude Bellingham og Raphinha til notable pensionister som Zidane, Beckham og Del Piero. Det bliver sådan set ikke meget vildere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvornår opgøret skal stå, og den fulde kampagne ser dagens lys, er endnu uklart, men traileren bedyrer, at det bliver her i maj.

Er man bare det mindste fodboldinteresseret, er det svært ikke at glæde sig.

VM i fodbold starter 11. juni.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af