FIRST LISTEN. ’Men så kom i morgen’ må være de seneste års mest imødesete danske hiphopalbum.
I månedsvis, ja, faktisk hele året har Kesi promoveret albummet med nye Instagram-profiler, kryptiske udtalelser i interviews og endda et Power-sponsoreret, Drake-inspireret stunt med en telefonboks på Ofelia Plads, hvor fans kunne få en smagsprøve på musikken.
Torsdag aften nåede vi så den store finale, der – selvfølgelig, fristes man til at sige – foregik på et stream med Søndergaard.
Her afslørede Kesi langt om længe, at opfølgeren til ’Fomo 88.8 FM’ ganske rigtigt udkom til midnat, inden de til rapperens store overraskelse tog en tivolibus til Nationalmuseet, hvor de sendte live resten af aftenen.
Nu er albummet endelig ude, i morgen er i dag, og vi har lyttet hele morgenen. Her er tre tanker om ’Men så kom i morgen’, inden Soundvenues anmeldelse lander på mandag.
1. En af dansk musiks mest succesfulde duoer er genforenet
Den helt store overskrift er, at Kesi på ’Men så kom i morgen’ er genforenet med Hennedub, produceren bag nogle af rapperens absolut største hits, herunder ’Mamacita’, ’Følelsen’, ’God dag’ og mange, mange flere.
Derfor kom det også som noget af en overraskelse, da det i dokumentarserien ’Kesi 30 år’ stod klart, at samarbejdet var slut. Det var i 2023, og siden da har samtlige af Kesis større udgivelser da også været blottet for Hennedubs karakteristiske »dub!«-producertag.
Hvad der helt præcis gik galt vides ikke, men uanset virker de til at have klinket skårene, for som Kesi i forvejen havde teaset for på Instagram, er Hennedub på ‘Men så kom i morgen’ tilbage i stor stil.
Ikke alene sidder han bag knapperne på en stor del af numrene, under gårsdagens stream med Søndergaard kunne Kesi også afsløre, at Hennedub er executive producer på hele albummet og således har haft en finger med i spillet på samtlige af tracklistens i alt 11 sange.
Det står tydeligst frem på et nummer som den sommermelankolske ‘Hvor blev tiden af’ med Hans Philip, en mere nostalgisk efterfølger til de tos ‘Blå himmel’, som ligeledes er produceret af Hennedub.
Og selvfølgelig ‘GPS’, der med sin akustiske guitar og solbeskinnede produktion rammer lige den livsglade vibe, deres samarbejde er bygget på.
2. Forventelige features … og så alligevel
Med kun fire officielle features er gæstelisten til ’Men så kom i morgen’ faktisk relativt begrænset. ’FOMO 88.8’ havde trods alt mindst én feature på samtlige af albummets 14 sange.
De få udvalgte er langt ad vejen kunstnere, man kunne have forventet. Der er godt nok ingen B.O.C-kolleger, men Hans Philip dukker som sagt op på ’Hvor blev tiden af’, mens Kundo – efter at have gæstet forgængerens posse cut, ’Brutalt’ – får lov til at fylde endnu mere på ’Adrenalin’.
Annika er et nyt bekendtskab for Kesi – hun leverer et dramatisk omkvæd på ’Drukner’ – men det kommer heller ikke som den store overraskelse, at Kesi har inviteret tidens største nye popstjerne med på sit album.
Overraskende er til gengæld albummets sidste feature, nemlig Burhan G, der gæster ’Forbi’. En sommerlig, smaskforelsket popsang, der med linjer som »du gør mig god, når vi’ sammen / håber, vi’ sammen for altid« ville have passet perfekt ind på kærlighedsalbummet ’30 somre’.
Og så er der tydeligvis en lang række ukrediterede gæsteoptrædener at gå på opdagelse i over weekenden.
Noah Carter lyder eksempelvis til at stå for introen til titelnummeret, mens Kesi allerede har bekræftet, at jo, det er Lamins ad-libs, man hører i baggrunden på førstesinglen ’Stil permanent’.
3. Ikke det album, vi blev lovet
Til trods for den langstrakte promovering er det ikke meget, Kesi har afsløret om selve musikken, men lidt har han da sagt.
Eksempelvis kunne han i et interview med Euroman sidste år fortælle, at vi snarere var ude i en todelt ep, hvor første halvdel bestod af hård rap, mens anden halvdel ville være mere poppet. Lidt a la D1mas debutalbum eller Drakes ’Scorpion’, når man lige tænker over det.
Her på Soundvenue havde vi spekuleret i, om vi mon allerede havde fået den første halvdel i form af ep’en ’Supernova’, der jo netop markerede en tilbagevenden til hård rap for Kesi.
Men hvis det projekt stadig er i støbeskeen, er det i hvert fald ikke det her. For selvom albummet starter i det tungere, mere hiphoppede hjørne med titelnummeret og ’Stil permanent’, er vi allerede på tredje nummer, ’GPS’, ovre i den skarptskårne poprap, som Kesi især er kendt for.
Derfra skifter albummet mellem de to spor som et pendul, hvor tunge sange som ’Elefanter’ og ’Interstellar’ bliver opbrudt af mere melodisk og følsomt materiale, ikke mindst i form af de førnævnte samarbejder.
På et tidspunkt kommer skiftet endda på én og samme sang. Nemlig ’Hver dag/Lang tid siden’, en tidlig favorit herfra, der starter sejrrigt og med højt humør – »føles som om, at verden er vores nu« – inden nummeret med et veleksekveret beatswitch tager en dyster drejning.
’Men så kom i morgen’ er med andre ord et album, der rummer lidt af det hele. Men er det Kesis »bedste album indtil videre«, som han proklamerede under gårsdagens stream, og lever det op til den månedlange optakt?
Det er for tidligt at sige. En egentlig anmeldelse lander som sagt mandag.