‘The Agency’ sæson 2: Sidste års skarpeste spionfortælling glemmer, hvad der gjorde den særlig
SERIE. ‘The Agency’ var – baseret på den franske ’The Bureau’ – et friskt pust til spiongenren, da den landede sidste år.
Den slags gennembrud afstedkommer ofte en vis frygt for den uundgåelige anden sæson.
Og jeg var da også meget spændt på, om den kølige serie stod ved sin autoritativt rolige, introspektive stil, der vægter agenternes indre liv højere end deres internationale missioner.
Fra første scene tegnede det heldigvis virkelig godt.
Martian (Michael Fassbender) er stadig enlig far og genial CIA-agent i London. Alligevel er intet som før, fordi han som afslutning på første sæson gik med til at være dobbeltagent for det britiske efterretningsvæsen, der som de eneste tilbød ham håb for at redde hans elskede Sami (Jodie Turner-Smith) fra døden som politisk fange i Sudan.
I hænderne på både amerikanernes evige konkurrent og den griske, gammelfarsnu MI6-chef James (Hugh Bonneville) er det nu Martians fornemmeste opgave at forråde det fædreland, han har ofret alt for – og på ny bedrage sine kære og alt, han står for.
For første gang er Martian sikker på én ting: At han vil gøre alt for at bevise sin kærlighed til Sami, selvom det er en umulig opgave. Kærlighed har nemlig en anden udefinerbar natur end krig, hvor man er god eller ond, død eller levende. Det er den uundgåelige sandhed, Martian må indse.
I det emotionelle morads af hengivenhed og forråelse begynder hans spionsuperkræfter at flette sig sammen med hans følelsesliv. En ultraforfinet hukommelse er dobbeltagentens vigtigste værktøj, men samme superkraft gør smerten fra ethvert tab uforglemmelig: »En fejlfri hukommelse vejer tungere og tungere, til den bliver en forbandelse«, lyder det på et tidspunkt.
I sæsonens første minutter blotlægger Martian effektivt den forbandelse, som gjorde første sæsons emotionelle spionportræt til noget helt særligt. Men som nu har antaget en ny og sværere natur, fordi det at elske og det at forråde er og bliver uforligneligt.
Efter den lovende indflyvning i Martians indre og ydre konflikt tager historien desværre en drejning mod den velkendte, mere overfladiske spionfortælling med en lang to-do-liste og hastig pacing af den slags, første sæson løftede sig langt over.
Plottet er spaltet i tilpas mange tråde til, at tempoet nødvendigvis må være ret højt, hvis alle karakterer, intriger og missioner skal afdækkes i hvert afsnit.
På CIA-kontoret rumsterer storpolitiske magtkampe med både Rusland og Iran, og bekymringerne strækker sig fra Dubai til Antwerpen. Det hele ført an af de kloge åge-kække chefer Henry (Jeffrey Wright) og ‘Bosko’ (Richard Gere), der sammenbidt debatterer, hvordan ingen er bange for USA længere, og smider om sig med kvikke spionchef-linjer som: »Har nogen så meget som bestilt en russisk salat i de sidste fem år, vil jeg vide det«.
Samtidig følger vi jagten på den amerikanske landsforræder The Viking, der med lejesoldatgruppen Valhalla dukker op i Den Centralafrikanske Republik – foruden den unge undercoveragent Danny (Saura Lightfoot-Leon), som er i Iran for at infiltrere og rapportere om landets urovækkende radioaktive aktivitet.
Der er virkelig meget at holde styr på, og det er selvfølgelig en pointe: Edderkoppespindet forgrener sig og skaber skygger i skyggerne. Men de mange tråde skygger for den røde af slagsen og står i vejen for, at vi kommer helt ind i det indebrændte, længselsfulde sind, den forbandede Martian slæber rundt på.
Fassbender er stadig som født til at portrættere figuren, men efter de to afsnit, vi anmeldere har fået til rådighed, kan man kun håbe, at sæsonen kommer tilbage på sporet og igen stiller skarpt på ham.
Samtidig så ser vi alt for lidt til Sami. Hvilket er ærgerligt, både fordi hun er nøglen til Martians inderste – og fordi Jodie Turner-Smith har så godt et greb om den rebelske mystik og inderlighed, hun rummer.
Kort sagt:
‘The Agency’ er stadig fyldt med velspillende superstjerner og spændende plottråde, men savner i starten på anden sæson den ro og det fokus, som i første omgang blev brugt til at udforske menneskene bag dæknavnene – og den pris, de betaler for et liv i skyggerne.
Anmeldt på baggrund af sæsonens første to afsnit.