For fire år siden faldt Dave igennem i Forum – på Smukfest var sagen helt anderledes
KONCERT. Jeg havde hørt folk snakke i krogene om, at Daves seneste danske koncert havde været fuldkommen fantastisk, hvilket gjorde manges forventninger til hans Smukfest-show høje.
Ærligt talt troede jeg knap på det. Den selvsamme UK-rapper, der under sin Forum-koncert i 2022 knap nok vidste, hvad han skulle foretage sig på scenen, mens en båndet gæstevokalist kørte over anlægget, og som placerede alle sine tungeste tracks lige i streg, så man blev mere mættet end reelt medrevet? Den Dave var åbenbart blevet en forrygende livekunstner.
Ja, det var han. Ligesom for fire år siden fejlede hans mikrofonevner absolut intet, og et dedikeret publikum stod klar oppe foran til at rappe med på hver en linje. Selvom man fjernt kunne høre en utålmodig flok synge ordene »Thiago Silva« til tonerne af ‘Seven Nation Army’, mens den ellers så smukke ‘Both Sides of a Smile’-klaveroutro rendte ud, var der godt med guf til alle, der gav den engelske rappers materiale den opmærksomhed, den fortjente.
Det skyldtes blandt andet, at der var gjort meget ud af den instrumentale indpakning. Med sig havde Dave fire musikere, der tilførte mange af sangene noget sprælskhed, der ledte tankerne hen mod Londons moderne jazzscene, der da også er kraftigt hiphopinspireret.
Mens Stormzys båndede vokal kørte under ‘Clash’, var der ekstra frit spil til, at trommeslageren kunne skabe noget instrumental storhed, og mens Jim Legxacys c-stykke på ‘No Weapons’ lød over højttalerne, var det en anledning for bandet til at skalere ned, så kun bassen og guitaren førte publikum blidt ind i et ømt afsluttende omkvæd.
Det, der for fire år siden fik Dave til at træde vande i Forum, var nu nogle af de mest vellydende øjeblikke, og hovedpersonen var ikke bleg for selv at synge eller rappe lidt med i gæsternes fravær. Jeg havde med glæde overværet en hel jazzkoncert bare med hans medbragte musikere, men min begejstring skyldtes i lige så høj grad Dave selv.
Hvordan han smittende smilede til publikum, da han trådte på scenen under ‘History’. Hvordan han under samme nummer sluttede af med nogle virkelig hurtige linjer, uden at én eneste stavelse faldt igennem. Hvordan han besad så meget indlevelse under den let flirty ‘Location’, at det endte med at føles som en storladen kærlighedserklæring.
Eller hvordan hans høje energiniveau inspirerede til at gå amok under sange som ‘Funky Friday’ og ‘Thiago Silva’, men at han i lige så høj grad kommanderede opmærksomhed, når han helt stoisk stod fuldkommen stille gennem hele ‘The Boy Who Played the Harp’, så man kunne mærke, at her det altså ikke var for sjov.
Dave har i mange år været en af hjemlandets absolut største kunstnere, der har mestret både storstreamende bangers og dybdegående, konceptuelle fortællinger med meget på sinde. Hvor er det vidunderligt at se, at han nu har fundet et live-format, der er det kunstneriske virke værdigt.
Kort sagt:
Dave rappede snorlige på Smukfest, med gribende indlevelse og uden at foden nogensinde blev sat tilfældigt. Hans band spillede dertil forrygende, så fraværet af de mange samarbejdspartnere aldrig mundede ud i en flad fornemmelse.