Det er svært at forestille sig en bedre afslutning på festivalsæsonen end den, The xx leverede på Syd For Solen
KONCERT. Det er lidt sjovt, at The xx indtog Syd For Solen kun et døgn efter Lorde, for ligesom den newzealandske popstjerne var de med deres introverte indiepop i starten af 2010’erne bannerførere for en distinkt minimalisme, som synes at have præget musikverdenen nærmest lige siden.
Siden da har den britiske trio bevæget sig i forskellige retninger – både sammen og hver for sig – men det var netop med denne less is more-tilgang, at koncerten lørdag aften begyndte.
Vi fik debutalbummets to store singler, ‘Crystalised’ og ‘Islands’, i studienære udgaver med kun de mest basale ingredienser – duvende baslinjer, simple guitarriffs og Oliver Sim og Romys svævende vokaler – mens også ‘Say Something Loving’ holdt sig nogenlunde inden for stregerne.
Men klubfesten kom lige så stille snigende. Små, prikkende synths i ‘Night Time’, en bas i ‘Sunset’, der var bare en anelse tungere end i originalen. Det var tydeligt, at trioen – og nok især lydtroldmand Jamie xx – før eller siden ville have os ud på dansegulvet, men de havde ikke travlt med at nå derhen.
Som altid var Sim og Romy i fokus, mens tredjemanden havde travlt med at betjene sit virvar af keys og diverse percussion-instrumenter.
Det var betagende at se dem skiftevis sno sig om hinanden og stå standhaftigt på hver sin side af scenen som to silhuetter. Både lysshowet og storskærmen var det meste af tiden i sort-hvid, men det gjorde ikke den store forskel, for begge medlemmer var naturligvis klædt i sort fra top til tå.
Ligeledes var det dem, der førte ordet, som da Sim fortalte, at han havde sin mor med, fordi det var trioens sidste koncert denne sommer. Både han og Romy italesatte desuden priden – »den betyder meget for os, fordi … you know«, tilføjede han – og de virkede oprigtigt taknemmelige for, at danskerne var mødt så talstærkt op i Valbyparken efter mange års fravær.
Men lige så anonym Jamie xx var på scenen, lige så fremtrædende var han i musikken, og godt halvvejs inde i koncerten trådte produceren og dj’en for alvor i karakter som aftenens egentlige hovedperson.
Et stort ‘x’, der havde hængt over hovederne på trioen hele koncerten, begyndte langsomt at sænke sig under en uvant klubbet version af den ellers så afdæmpede ‘Shelter’ med pulserende fire-i-gulvet og spjættende synths. Jeg tog mig i at smide en basarm i vejret, og jeg var ikke den eneste.
Herfra fulgte en kavalkade af især Jamie xx’s egne sange, mens også Sims ‘GMT’ klingede mere af bandkammeratens remix-version og blev sunget, mens bassisten selv befandt sig blandt de forreste rækker, inden han vendte tilbage til scenen for at danse. Og publikum fulgte trop. Langsomt og sikkert var vi blevet lokket med på klubben, og nu var der ingen vej tilbage.
Kun en enkelt sang, Romys solohit ‘Enjoy Your Life’, faldt igennem, simpelthen fordi hendes (over)begejstrede hoppen rundt på scenen stod så meget i kontrast til den usvigelige coolness, som hun og Sim havde udvist indtil da.
Så havde jeg foretrukket en sang eller to mere fra trioens seneste album, ‘I See You’ fra 2017, der er ældet som god vin. Eller måske endda noget helt nyt?
For det er bemærkelsesværdigt, at The xx de seneste måneder har turneret Europa rundt med en håndfuld nye sange fra deres respektive solokarrierer, men ellers stort set det samme materiale, som de for næsten et årti siden spillede under deres seneste danske koncert på Roskilde Festival.
Som fan kunne jeg godt have ønsket mig noget, der også pegede fremad. Men som publikum? Ja, så er det svært at forestille sig en bedre afslutning på årets festivalsæson. The xx virkede til at have det på samme måde.
Kort sagt:
Klubfesten kom snigende under The xx’s første danske koncert i næsten et årti, hvor trioen langsomt og sikkert fik lokket publikum med på dansegulvet. Det er svært at forestille sig en bedre afslutning på årets festivalsæson.
Find hele Soundvenues dækning af Syd For Solen HER.