ANBEFALING. Tom Cruises bedste roller? Mandeguruen Frank T.J. Mackey i ‘Magnolia’. Sportsagenten Jerry Maguire i ‘Jerry Maguire’. Lejemorderen Vincent i ‘Collateral’. Krigsveteranen Ron Kovic i ‘Born on the Fourth of July’. Naturligvis.
I anledning af Alejandro G. Iñárritus biografaktuelle ‘Digger’, hvori Hollywoods mest ihærdige Colgate-smil for en gangs skyld hverken klynger sig til et lettende fly eller selv bryder lydmuren i cockpittet, har adskillige medier og podcasts haft travlt med at kåre Cruises bedste præstationer fra filmtiden før, skuespilleren forskansede sig bag et glat franchise-brand af All-American hypermaskulinitet og halsbrækkende stunts.
Ikke overraskende figurerer ovenstående Cruise-karakterer velfortjent på langt de fleste lister, men én rolle glimrer ved sit fravær. Og nej, det er hverken Bill Harford i ‘Eyes Wide Shut’, Charlie Babbitt i ‘Rain Man’ eller David Aames i ‘Vanilla Sky’.
Tom Cruise leverede efter min mening sin karrieres bedste præstation iført falske hjørnetænder og blodstænk i 1800-tals-couture i instruktør Neil Jordans stjernespækkede gyser ‘Interview with the Vampire’ fra 1994. En rolle og en film, der for ærgerligt manges vedkommende i dag enten er gået i glemmebogen eller afskrives som et halvpinligt 90’er-fejlskud med lidt for mange langhårede mænd i flæseskjorter.
Det er synd og skam, for selvom ‘Interview with the Vampire’ ikke er uden svagheder, så er det ganske enkelt umuligt at tage øjnene fra hovedattraktionen Tom Cruise, når han igennem larger-than-life-vampyren Lestat de Lioncourt graver dybere i meta-krydsfeltet mellem forførende kendismystik og uhyggeligt verdensfjern sociopati end nogensinde før eller siden.
Vampyren som verdensstjerne
‘Interview with the Vampire’ er baseret på Anne Rices bestseller fra 1976 og handler om en deprimeret vampyr, Louis (i filmen Brad Pitt), som stik imod alle vampyrregler udbasunerer sin livshistorie til journalisten Daniel (Christian Slater).
Især zoomer Louis ind på sit turbulente forhold til sin vampyrskaber, den glamourøse, men lunefulde Lestat, og vampyrbarnet Claudia (Kirsten Dunst), som Lestat skabte i et katastrofalt forsøg på at lege harmonisk familie.
Rices forlæg er gennemsyret af erotik og katolsk skyld. Blod, lyst og død går op i en højre enhed i had-kærlighedssagaen mellem empatiske Louis og kyniske Lestat, der er låst i en giftig magtkamp om, hvem der har mest brug for hvem for at klare sig i den moderne verden.
I 1985 fulgte Rice op med ‘The Vampire Lestat’, hvori Lestat får ordet for at “rette” på Louis’ anklager, og bogens succes gav vampyren kultstatus i amerikansk popkultur, der i 80’erne og start-90’erne var besat af alting ultra: Ultraglamour, ultrasex, ultravold og ultraberømmelse, som også set i Bret Easton Ellis’ åndsbeslægtede ‘American Psycho’ (hvis hovedperson Patrick Bateman deler flere træk med Lestat) og Tom Wolfes kapitalismesatire ‘The Bonfire of the Vanities’, opblomstringen af slasher-genren i gyserfilm såvel som Hollywood-hittet ‘Wall Street’.
Selvsamme (hud)sultne ultrakultur, der gjorde bogens fiktive Lestat til en verdensstjerne i 1985, skabte ligeledes Tom Cruise, som for alvor brød igennem i ‘Top Gun’ året efter. Cruise blev positioneret som den ultimative leading man, hvis kombination af drenget charme og intensitet på lærredet fostrede filmsucceser på stribe.
Men i kulissen spøgte som bekendt et tiltagende kompliceret privatliv, idet Cruise igennem sit første ægteskab med skuespilleren Mimi Rogers i 1987 var blevet introduceret til Scientology og snart blev suget dybt ind den kontroversielle “sci-fi-kirkes” hermetisk lukkede, dogmatiske univers.
På den baggrund fremstod det for datiden decideret syret, at Cruise skulle forelske sig i rollen som Lestat, da filmatiseringen af ‘Interview With the Vampire’ endelig fik grønt lys hos Warner Bros. (Paramount havde siddet på rettighederne siden ‘76, men opgav at finde en “løsning” på romanens queer-tematikker). Med 2026-briller, derimod, fremstår Cruises fascination himmelråbende oplagt:
Evigt unge, evigt attraktive Lestat eksisterer i sin egen boble uden for samfundet, ude af stand til at bevæge sig rundt ved højlys dag. Som årene er gået, har han mistet ikke blot sin egen tidsfornemmelse, men også sin forståelse for omverdenen og evnen til at opretholde nogen som helst form for meningsfuld relation. Og hvem kan også relatere til det liv, han har levet? Han er kronisk ensom, keder sig til vanvid og er både draget af og dødsens jaloux på den yngre, mere jordnære Louis’ insisteren på at holde fast i sin “menneskelighed”.
Samme observation gjorde instruktør Neil Jordan sig allerede, da han første gang mødtes med Tom Cruise hjemme hos skuespilleren. I sin biografi ‘Amnesiac: A Memoir’ skriver Jordan således, at det var hans fornemmelse, at Cruise var perfekt til rollen som Lestat, fordi han ligesom vampyren »levede i skyggerne« og »havde indgået en kontrakt med skjulte kræfter, hvad de så end var«.
Alle var spektiske
31-årige Cruise ville have rollen. Snart sagt alle omkring ham var skeptiske.
Det var ikke blot ideen om Hollywoods guldkalv som skurk, der affødte løftede øjenbryn. Det var typen af skurkagtigheder, manuskriptet ville pålægge ham. Et par eksempler: Lestat tager en lystig svingom med det rådne lig af Claudias mor. Lestat håner Gud. Lestat leger grusomt med en halvnøgen tjenestepige i en scene, der starter som en slags trekant med Louis, men går over i tortur. Lestat gnasker i et dødt barn, får halsen skåret over, bliver dumpet i sump og vender frygteligt tilbage som uhyret fra den sorte lagune.
Så langt, så provokerende anti-All American. Men det givetvis mest bekymrende for Cruises pr-team var nu nok alligevel Lestats besættelse af Louis.
Ganske vist havde Tom Hanks året forinden spillet sig til sin første Oscar som homoseksuel aids-patient i ‘Philadelphia’, men Cruises kommercielle appel var bundet op på et über-straight maskulint ideal. Maverick-idealet, der syntes uforeneligt med Lestats flydende seksualitet, bølgende blonde lokker og fransk-aristokratiske aner. Selv Anne Rice var stærkt kritisk og udtalte til magasinet Movieline, at castingen af Cruise var »så bizar, at det er stort set umuligt at forestille sig, at det kommer til at fungere« (Rice havde foretrukket Daniel Day-Lewis…).
Neil Jordan husker i sin biografi: »Det virkede, som om det halve Amerika havde læst Anne Rices roman, og alle havde en holdning til castingen af Lestat … Det må have været svært for ham (Cruise, red.). Hele verden sagde, ‘Du er fejlcastet’. Men han er en stor skuespiller. Hvis han siger, han kan gøre noget, så gør han det på en måde, der chokerer folk«.
Cruise lod da heller ikke modstanden stoppe ham. I et tv-interview omkring ‘Interview With the Vampire’s premiere fortalte han, at han brugte fem måneder på at forberede sig til optagelserne og ikke mindst udvikle Lestats særprægede galgenhumor. Han læste Rices romaner nøje, lod håret gro og gik rundt med sine vampyrtandproteser i ugevis for at vænne sig til at artikulere sine replikker klart og tydeligt.
Resultatet var en triumf og et fantastisk sammenkog af de karaktertræk, der skulle tegne Cruises senere filmiske højdepunkter – fra ‘Collateral’-Vincents rovdyrs-farlighed til Frank T.J. Mackeys giftige udbrud, Jerry Maguires maniske karisma og David Aames sjælesøgende granskning af skønhed og status. Alle roller, man med nutidens blik kan se spire i ‘Interview With the Vampire’, hvor Cruise opfinder et spritnyt gear af talentet.
Vildskaben blev tøjlet
Der er en mærkbar, fandenivoldsk begejstring over hans vampyrpræstation og måden, hvorpå han ivrigt læner sig ind i Lestats mørkeste sider, vidner om en kunstner, der vil mere med karrieren, end han hidtil har fået mulighed for. Som publikum bliver man blændet af de dramatiske crescendoer, men det er bestemt også værd at holde øje med, hvor meget følelse Cruise fornemt formidler med sin mimik i Lestats afdæmpede øjeblikke, navnlig i samspillet med Kirsten Dunsts Claudia.
Cruise skubber tilbage mod forventningerne; Hollywoods, publikums og (måske) sit eget forhenværende selv, som for at det ikke skal være løgn faktisk overvejede at blive katolsk præst.
Måske skubber han endda til selve Scientologys forventninger, idet “kirken” ikke så/ser mildt på homoseksualitet. Bevares, filmen skruer betydeligt ned for erotikken i forhold til romanen, men subteksten vil ikke fornægtes, især ikke af Cruise, som nærmest virker til at få et kick ud af at presse Brad Pitt til kanten i duoens mere sensuelle konfrontationer (i skarp kontrast hertil bevæger Pitt sig igennem filmen som en vrangvillig søvngænger. Stjernen brokkede sig i 2011 over at have fået »bitch-rollen«).
Anmelderne i 1994 tog imod Cruises transformation med kyshånd, og selv Anne Rice overgav sig totalt. Tom Cruise syntes at have vendt et spændende blad i karrieren, men selvom de næste 10 år bød på flere fantastiske film, gik han aldrig igen så langt foran kameraet som i ‘Interview With the Vampire’. Vildskaben blev tøjlet.
Om det var på eget initiativ eller under anden indflydelse, kan man som udenforstående kun gisne om. Men sikkert er det, at Cruise, som ivrigt havde pløjet igennem Rices (eksplicit queer) vampyrromaner, aldrig igen spillede en karakter med noget, der lignede flydende seksualitet. Og omkring årtusindskiftet anlagde han sågar offentligt sag mod diverse sladdermedier, der såede tvivl om hans egen seksuelle orientering.
Det er glædeligt, at Tom Cruise i år med ‘Digger’ er tilbage i et af de mere kunstnerisk udfordrende hjørner af filmland. Det har altid klædt ham bedst, og jeg håber, at han bliver for en stund, uanset hvor stort et økonomisk flop, filmen ærgerligvis ender som.
Men om den Tom Cruise, der spillede vampyr, overhovedet findes i dag, det kan jeg tvivle på. Én ting er jeg dog ret overbevist om:
At 31-årige Cruise kæmpede så indædt for rollen som netop Lestat og lagde så megen passion i præstationen, siger mere om den myteomgærde stjerne som privatperson, end noget vanvidsstunt eller syret interview har gjort i alle årene siden.
‘Interview With the Vampire’ kan lejes på Blockbuster, Apple TV Store, YouTube Movies og Prime Video.