Jacob Lohmann og ungt talent flytter ind hos et spøgelse – se traileren til særlig dansk film

Jacob Lohmann og ungt talent flytter ind hos et spøgelse – se traileren til særlig dansk film
'Lily's Ghost'. (Foto: Jonas Blond)

Den nye danske film ‘Lily’s Ghost’ har alle komponenterne til en klassisk gyserfilm.

En far og datter flytter ind i et lidt faldefærdigt hus midt i ingenting og har tydeligvis nogle svære ting med i bagagen.

Men da datteren begynder aktivt at lede efter et spøgelse i huset, bliver det måske en vej ud af sorgen i stedet.

I filmens første trailer møder vi Jacob Lohmann og det ‘Råplan’-aktuelle talent Ella Testa Kusk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Lily’s Ghost’ er instrueret af Kasper Møller Rask, der tidligere har stået DR-ungdomsserien ‘Nordland ’99’. Han beskriver selv filmen som »et Susanne Bier-drama forenet med en børnefilm« i en pressemeddelelse.

Den er desuden skabt udenom Det Danske Filminstitut og er ifølge holdet realiseret af »ildsjæle« på »micro-budget«.

‘Lily’s Ghost’ får biografpremiere i Valby Kino, MovieHouse i Slagelse og Odder Kino 30. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af