Spot 10: Kaada – verden ifølge John Erik

Forestil dig alle verdens skæve vinkler og afsporede betragtninger. Forestil dig dem blive proppet ned i en blender. Forestil dig dem blive rusket og flænset rundt til en suppedas af overlegent vanvid, hvor alt kan ske, og grænserne er komplet ubevogtede. En verden af primalskrig, grafiske konturer og sidegader. En verden i sort og rød. Kaadas verden…

På toppen af denne står norske John Erik Kaada og brøler. Og med sig, for at illustrere det stilistiske vanvid, har han bragt en række besynderlige musikere og en bunke endnu mere besynderlige intrumenter – tegneseriebas, legetøjsorgel, spiraltriangel og mikromegafon. Blot for at nævne de mest markante elementer i Kaadas varierede univers. Det er flabet og billedrigt, og John Eriks baggrund i filmmusikken træder gevaldigt frem og skaber scener på scenen af så alsidig karakter, at det næsten er som at følge handlingen i en bizar avantgardefilm.

For det ene øjeblik tæsker Kaada fremad i en dehydreret ørkenrock, det andet er der genkendelige Tarantino-flyvespark og giftige snakebites. Pludselig er vi tilbage i en pæn og bobbet 60’er-calypso, og før vi ved af det, lyder det hele som Fantomas på en vårfrisk dag. Og sidstnævnte er ikke så mærkeligt, for Kaada har nemlig en kommende udgivelse sammen med Fantomas frontmand, den evigt skrigende Mike Patton – endda på Pattons eget selskab. Et yderst lovende projekt, der med garanti vil klæde alle implicerede.

Kaada gav ganske enkelt den tiende Spotfestival et ordentligt los i rumpetten, og fik uden tvivl skreget arrangementet igang på den mest farverige måde. Et højenergisk frispark fra nord, som denne anmelder sent vil glemme.