Lisa Miskovsky – en kedelig cardigan til halv pris

Åh Lisa, jeg havde sådan sat mig op til at give dig en fantastisk anmeldelse, men det kan jeg ikke. Hvorfor tror du, at det hele bliver meget federe hvis du dropper det du har gang i ,og hopper med på det, de andre gør for tiden. Wrong!

Miskovsky lavede et fantastisk rock-album i 2001, med top-producerede arrangementer og knivskarpe vokaler. Hvem kan ikke huske sig selv, stående med en øl i sommervarmen den sommer og synge: “Cause I’m driving one off your cars, uuuuuuuuh…” Derfor havde jeg glædet mig længe til en god omgang svensker-bank, med et superband og alt hvad der nu kan forventes, af et hold fra Stockholm.

Men nej.. Lisa stod bag et sort nodestativ med en akustisk guitar helt oppe under hagen, og spillede slattent country-inspireret pop fra start til slut. Selv førnævnte sommer-hit (Driving One Off Your Cars) havde fået et lallende shuffle-beat under sig, og den lækre fuzzbas var også pillet af, frem for en rigtig dejlig vekselbas, som det hedder i suppe-steg-og-is kredse. Må jeg være fri! Stort set alle numre fra debutpladen var omarrangeret til denne nye sound, og det var bestemt ikke klædeligt. Jeg fornemmede at jeg ikke var den eneste der stod og kiggede mig lidt omkring efter noget andet at lave, for publikum virkede ikke synderligt begejstrede.

Men nu skal ret også være ret. Miskovsky har sikkert lyst til noget andet end det oprindelige udgangspunkt, og det er der ikke noget forkert i. Men hvorfor dælen hopper hun på den country-pop vogn som landsmændene (og en kvinde) The Cardigans i forvejen er de bedste til? De ligger i forvejen i min CD-afspiller mindst én gang om dagen, så hvorfor skulle jeg købe Miskovsky’s album?

Det stod jeg så og irriterede mig over sang efter sang det meste af aftenen. Igen og igen prøvede jeg at regne ud hvad der kan få en kunstner, der i forvejen har succes med sit materiale, til at vende 180 grader på en tallerken, for så at gøre noget, nogle andre gør meget bedre i forvejen. Det blev ved med at forstyrre mit øre, lige ind til min øjne opdagede en hvis kvinde 5 meter fra mig. Der stod Nina Persson med armene over kors, og lyttede meget koncentreret til musikken. Hvad laver hun er i Pumpehuset i København??? Nååååårh, hun er lige med veninden på en hyggetur til Kbh, og mon ikke de har snakket lidt for meget med hinanden omkring Lisa’s andet album… jo.

Koncerten var kedelig og bandet var ligeså. Jeg giver Miskovsky 2 stjerner fordi hun sang fedt, og fordi hun trods alt stod helt stædigt på sin nye sound.