MIDTFYNS: Limf og solskin

Der var munter stemning og høje forventninger til Limf, som bedst kan betegnes som festivalens egentlige åbningsband. En piedestal, som de beskedne fyre selv morede sig kosteligt over.

Bandet gengældte denne famøse ære med fyldige og kontante toner som dannede de sprødeste sange i bedste Kashmir stil. At bandet var scenevant, kommer ikke bag på nogen når man hører og i særdeleshed oplever bandet. Placeret bag en række tangenter anførte forsanger Mads bandet og de leverede varen fuldt ud. Sangene var behagelige – en anelse forudsigelige – og indeholdte en tyk, trykkende lyd med melankolien lige under overfladen. Langt hen af vejen var det en koncert som henrykkede en masse, men efter ca. en times koncerttid med Limf afsløres det, at sangene var en anelse letkøbte og leadguitaristen var ofte på skovtur med sine ellers forsimplede soli.

Pladsen foran Katapultscenen var dårlig halvfuld, hvilket ikke skyldes Limfs musik. Det er bare svært at være konkurrent til fru Sol som listede frem bag regnskyerne og kiggede ned på festivalen. Derfor blev de grønne arealer snart omdannet til klynger af bar hud.

At Limf blev sat til at starte festivalen, kan opfattes strategisk gennemtænkt idet de generelt set spiller mainstreampop/rock som passer godt til alle mennesker. Der er ingen overraskelser eller eksperimenterende lyde. Men publikum fik valuta for pengene og betalte for koncerten med massive klapsalver.