Navneløs

Det er ikke kun den sort/hvide og dystre minimalisme på coveret til Navneløs’ albumdebut, der er særdeles velvalgt. Mindst lige så velvalgt er titlen. Der er nemlig i ordets egentlige forstand tale om et værk. Et midnatsværk, hvor stemningerne og det usagte, som svæver rundt i skyggehjørnet af ørene, er mindst lige så vitalt som melodierne.

I løbet af albummets 11 numre og over 60 minutter støder man på et helt livsforløb af forskellighed: Man suges ind af direkte og catchy melodier, med strygere eller blæsere som essentielle kneb. Ofte er det i disse momenter med en stor lyd og en snært af elektronisk knitren smeltet fint ind, som pladens to højdepunkter, den flotte ’Tænkt på et sted’ og førstesinglen ’Metronord’. Som en natsværmer blafrer Lin Rosenbecks tekster her – og på resten af pladen – rundt i natlandskaber af menneskelig uro på kanten mellem det bløde og det hårde, mellem by og natur.

Læs anmeldelse: Navneløs ‘EP’

Nogle steder bliver melodierne nedtonet til fordel for en kaskade af alternativ og postrocket hagl eller små ambientpassager – som på ’Loop 1’ og ’Loop 2’ – der samler det hele op efter uvejret.

Velbalanceret fungerer de mange modstridende kræfter godt sammen hele vejen. Navneløs’ dygtighed cementeres især gennem pladens sidste passage af tre introverte numre på sammenlagt 23 minutter. Mens Rosenbecks naive og dragende stemme hvisker sin lyrik ud, er det disse numre, der til slut åbner sig og overvælder mere end noget andet på pladen. Modigt er det og kendetegner et rigtigt værk.