Lucy Love – kærligheden var til at føle

»Lucy Love! Lucy Love! Lucy Love!«

Teltet var pakket til randen, og det forventningsfulde publikum råbte hendes navn i kor som en hungrende stamme af kannibaler. Hvem skulle have troet, at den iltre rappers grime- og dubstep-omfavnende univers skulle lukke så mange ind, da hun stak snuden op fra undergrunden sidste år? Dertil er hendes musik næsten for snæver, for dyster og slet ikke lyttevenlig nok.

Men Lucy Love overraskede positivt, da hun åbnede Cosmopol-scenen og fik 6.000 mennesker til at vride sig i takt til hendes minimalistiske og mildest talt snørklede beats. Flankeret af sin producer Yo Akim og fire dansere og indhyllet i sort/hvide, labyrintiske visuals, gik den lille trolde-rapper kompromisløst efter struben med sin skrappende cockney-rap, og der var ikke mange hooks eller omkvæd til at invitere uindviede indenfor.

Selvom der sneg sig en vis ensformighed ind blandt Lucys mindre stærke tracks, så holdt hun fast i publikum med sin ydmyge begejstring, og da undergrunds-hittet ’No V.I.P.’, P3-succesen ’Daddy Was a DJ’ og et nyt eurodance-inspireret nummer blev serveret, kogte teltet af begejstring.

Kærligheden til Lucy var til at føle. Man blev sgu helt rørt.