The Minds of 99
Udfordringen for The Minds of 99 er klar: At følge op på den succes, som bandet småoverraskende skabte med den energiske Tom Kristensen-opdatering ’Det er Knud som er død’. Det sker, selv om den dansksprogede postpunk aldrig når op på det niveau, som det unikke åbningsnummer har dikteret, siden gruppen vandt KarriereKanonen. Der gemmer sig dog stadig perler på det intense, nedbarberede og sprængfarlige debut, der sjældent keder og glimtvis brillerer.
Det høres blandt andet på ’Et barn af min tid’, hvor forsanger Niels Brandt får råderum med sin nasale stemme og tekstunivers. Det kombineres med en charmerende basgang og febrilske keyboardtoner, og sammen med det stærkt gentagne budskab og en hul guitar fremstår nummeret som pæredansk afledning af New Order.
Pladen er enkelt bygget op med korte og letbegribelige numre som ’Ind at se på stjerner’, hvor Brandt akkompagneret af en effektforladt guitar og et stramt rytmisk bagværk gentager: »Ser med mit øje / længere ind / drømmer om stjerner / og kernen den mangler«. Her fungerer det, mens man på numre som ”Fuglebur” og ”Ballon/Ballon” ville ønske, at sekstetten havde tilført en ekstra ingrediens til den musikalske mikstur.
Læs også: Hør Top Track: The Minds of 99 ‘Et barn af min tid’
Heldigvis bliver der også plads til brydninger undervejs. Det kommer i form af kor, atypiske keyboard-figurer og Brandts vokalarbejde, der går fra nasalt til dybt rungende på ’Tivoli’, men fremstår klokkeklart på ’Det er Knud som er død’. Det er klædeligt med de små afbræk på et album, der til tider kan smide lytteren af under sine mange hypnotiserende og en smule ensformige passager.