Bruce Springsteen – Roskilde fik luftet fællesbrølet
Der er mange grunde til at elske Bruce Springsteen: Den lethed hvormed han bærer sine kernesunde, almenmenneskelige værdier, hans insisteren på at musik kan være andet end blot underholdning (men sandelig også det!), det uafrystelige melodiske punch hans bedste sange rammer en med, den ild der brænder i hans intense øjne. Og lad os bare gøre det kort: Mødet mellem den hårdtarbejdende og storsvedende rockveteran, der på trods af en bugnende bankkonto stadig formår at fremstå som en mand af folket, og en propfyldt Dyrskueplads var et perfekt match.
Læs live-anmeldelse: M83 på Roskilde Festival
Bruce var ulasteligt klædt, hvilket i hans verden ganske vist betyder satinvest og slips, men cowboybukserne dem beholdt han altså på! Og når han ikke faldt sine E Street Band-kolleger kærligt om halsen, benede han i ustoppelig pendulfart mellem scenekanten og det total henførte menneskehav.
Læs også: Publikumsreaktioner fra Bruce Springsteen
Objektivt set var flere af numrene fra dette års ’Wrecking Ball’-album ikke helt på niveau med de ældre numre. Men selv de mere jævne numre blev reddet hjem på storsmittende spilleglæde og et hysterisk højt energiniveau. Og for resten af pengene var der dømt episk hitparade, ikke mindst på firetrinsraketten bestående af ’Born in the USA’, ’Born to Run’, ’Glory Days’ og ’Dancing in the Dark’. Og publikum? De labbede det i sig, og brølede med i kor, så de forskellige generationer fik en fælles stemme. Jo, guitaren er skam stærkere end sværdet, og hvem kan sige nej til en saxorgasme? Tak er kun et fattigt ord.
