‘Fleming’
Biografiske film løber altid risikoen for at kede seerne med en endeløs række af spekulative facts og autentiske begivenheder i stedet for at fokusere på den gode historie og tiltalende karakterer.
I BBC og Skys nye miniserie, ‘Fleming’, har man kastet sig over agent 007-skaber Ian Flemings liv med en præmis, der burde appellere til de fleste med den mindste interesse for forfatterens berømte filmspion: Hvor meget af Fleming selv er der egentlig i Bond?
Det starter udmærket med tæft for Bond-universets koder: Silhuetten af en smuk halvnøgen kvinde svømmer igennem azurblåt vand. Vi befinder os på Flemings eksotiske Jamaica-ejendom, Goldeneye. Her er Ian Fleming, spillet af Dominic Cooper, i 1952 ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til ‘Casino Royale’, og før vi ved af det, starter en dramatisk jagt på ski i bedste Bond-stil. Det hele er sat til musik, der lyder umiskendeligt som Bond-musik og bringer løfter om god gedigen spænding.
Desværre går det langsomt ned ad bakke, så de fleste vil have svært ved at holde sig fra mobilens Facebook-feed under de fire afsnit på hver 45 lidt stive minutter.
Vi spoler 13 år tilbage i tiden til starten af Anden Verdenskrig, hvor Fleming var en farlig karl med glimt i øjet og hang til damer og Martinis ligesom you-know-who. Den unge forfatter in spe har sine problemer: Hans snerpede mor er én stor stiff upper lip på grund af Flemings løsslupne ungkarleliv, og den unge Ian står i skyggen af sin storebror, der både er succesrig forfatter og stærk militærmand.
Heldigvis for Fleming bryder Anden Verdenskrig ud og giver den unge laps chancen for at bevise sit værd som spion. Det bliver starten på en temmelig traditionel coming of age-historie med smukke Bond-damer, halvvejs intense spionmissioner og ret forudsigelige kærlighedsintriger i en fortælling uden rigtigt spændende karakterer.
‘Fleming’ føles mærkeligt syntetisk, til trods for at hovedpersonen globetrotter over det halve Europa igennem de to første afsnit. Den starter on location, men ellers foregår de fleste scener indendørs i et varmt blødt lys med varm, blød strygermusik. Alt ser lidt tv-agtigt fladt og ens ud, uanset om vi er på en jazzklub i London eller i den franske hærs kommandocentral.
’Fleming’ er med andre ord udmærket og ikke rigtigt dårlig. Men småkedelig – dét er den.
Kort sagt
BBC’s nye miniserie – aktuel på HBO Nordic – om Bond-bagmand Ian Flemings overraskende action-prægede liv er en nærmest udmærket idé på papiret. Men tv-agtig stil og kedelige karakterer hæmmer en for pæn serie, som virker bedst, når den smager lidt af den rigtige film-Bond.