‘Winter’s Tale’
Der var engang en succesfuld filmmand, lad os kalde ham Akiva Goldsman, som i 80’erne læste en fortryllende roman med titlen ’A Winter’s Tale’. Den var skrevet af den litterære troldmand Mark Helprin, og unge Akiva blev så betaget af Helprins historie om kærlighed, skæbnen og universets strålende lys, at han mange år senere besluttede sig for at filmatisere den.
Nok havde Akivas langt mere estimerede kollega Martin Scorsese tidligere stemplet bogen som »umulig at filme«, men det afskrækkede ikke den gæve Akiva. Det skulle blive en storslået film, en romantisk ouverture befolket af stjerneskuespillere og visuel magi. Hvem ville ikke elske fortællingen om tyven Peter Lake, som i et eventyrligt New York befolket af engle og dæmoner forelsker sig i den døende og dødeligt charmerende ungmø Beverly?
Jo, filmudgaven af ’A Winter’s Tale’ havde alle forudsætninger for at blive en dundrende succes, ikke mindst i kølvandet på bølgen af filmisk fantasy rettet mod teenagepigers bankende hjerter.
Så Akiva fattede nærmeste værktøj, en funktionsdygtig kødhammer, og gik raskt i gang. Med tre nådesløse slag reducerede han Helprins fine roman til en bunke nusset støv af den slags, der får næsen til at klø og øjnene til at svie. Det blev til en slags filmstribe tilsat en dosis Oscar-vindere på autopilot, en død ’Downton Abbey’-datter og, som chokoladen i bunden af bananasplitten, en forhenværende rap prins fra L.A., som tidligere havde vist sig beundringsværdigt indifferent over for Akivas hang til forloren dialog og tåkrummende plothuller i storfilm som ’I Am Legend’ og ’Hancock’.
Efter at have ledt land og rige rundt efter en flyvende hest og brugt tyve tuber pomade til hovedrolleindehaver Colin Farrells hår blev ’A Winter’s Tale’ endelig sendt ud i biografmørket for at betage kærlighedshungrende publikummer. Men modtagelsen var en bitter pille for Akiva at sluge, for anmelderne blev slet ikke varme om hjerterne, som de skulle. De beskrev i stedet filmen som en forgyldt rodebunke af højtflyvende ideer, spildte skuespillerpræstationer og usandsynligt fjollede gradbøjninger af begreber som tid og kærlighed.
De ønskede, at Colin Farrells Peter og Jessica Brown Findlays Beverly blev transporteret ud af ”dette faldefærdige Disney-slot af en film”. Og de mindede deres læsere om, at det var Akiva, der også havde skrevet manuskriptet til ’Batman & Robin’ og ’Lost in Space’. Film, Akiva ellers havde fortrængt oven på sin manussucces med ’Et smukt sind’ i 2001.
Akiva blev helt trist, men kun lige indtil han blev tilbudt at producere ’I Am Legend 2’. På vej til banken i det solbeskinnede Hollywood Hills glemte Akiva alt om ’Winter’s Tale’. Se dét var et rigtigt eventyr.
Kort sagt
I et magisk New York forelsker tyven Peter sig i den døende Beverly. Scenen er sat for et romantisk eventyr baseret på Mark Helprins populære bog, men instruktør Akiva Goldsman serverer en gang forvrøvlet sludder om skæbnen og universet, som end ikke Oraklet fra ’The Matrix’ ville orke at finde mening i.