‘Only Lovers Left Alive’
Jim Jarmusch har altid haft en åbenlys forkærlighed for outsideren, og i hans nye drama tager den gråhårede independent-godfather denne fascination til nye ekstremer. Her er de to hovedkarakterer, bogstavelig talt, ikke en del af menneskeracen. Længere. I Jarmusch’ 11. spillefilm følger vi vampyrerne Adam og Eve i en kærlighedshistorie, der har varet æoner, men som tiden ikke har tæret det mindste på.
Den mørksindede Adam, fint portrætteret af Tom Hiddleston, lever som tilbagetrukken støjrockmusiker i Detroits ruiner, hvor hans hemmelighedsfulde livsstil har skabt ham en omfattende fankult. Til Adams store fortrydelse. Han savner den tid, hvor han ubemærket kunne ghostwrite en adagio til Schubert og chille med Lord Byron.
Tilda Swinton er med sin anæmiske skønhed skabt til rollen som Eve, der lever i Tangier, hvor hun som et kridhvidt spøgelse svæver igennem eksotiske gader på jagt efter blodforsyninger. Men da Eve fornemmer Adams tiltagende mismod, beslutter hun sig for at tage til USA.
Her er Adam blevet fyldt af foragt over for menneskeheden, som han kynisk kalder zombier, og hvis destruktive kræfter han har haft århundreder til at overvære, hvilket har efterladt vampyren på randen af selvmord. Valget af Detroit som bagtæppe for Adams verdenssyn er en lille genistreg. Gaderne er mennesketomme og ruinfyldte, og byen står som en gravsten for endnu et blomstrende sted, mennesket fik til at tørre ud. Selv om denne spejlvending, hvor mennesket er det virkelige monster, er set før, så er der en dyster poesi og et smukt, visuelt overskud i Jarmusch’ vision, der er svært fascinerende.
Filmen er ganske vist faretruende tæt på det studentikose, når vampyrerne udveksler kultursnobbede anekdoter om P.B. Shelley og konspirationsteorier om, hvem der egentlig var ophavsmand til Shakespeares værker, mens de drikker blod af antikvariske portvinsglas. Men Jarmusch er heldigvis mand for at punktere stemningen med deadpan-humoristiske indspark som at udskifte glassene med blodispinde og diskussionsemnet til Motown vs. Stax.
Og ligesom man er ved at blive træt af hovedkarakterernes namedropping og altopslugende kærlighed til hinanden, kommer Eves hvirvelvind af en søster, Ava (spillet af energiske Mia Wasikowska), på besøg. Hun sparker til filmens langsomme, elegante tempo og til dynamikken mellem Adam og Eve, som for en stund forvandler de møgcoole vampyrer til et ængsteligt ægtepar, der trynes af den ungdommelige Avas udskejelser.
Ved at forkorte filmens ellers store armbevægelser sikrer Jarmusch, at vampyrdramaet bliver en fornøjelig tilføjelse til amerikanerens imponerende bagkatalog.
Kort sagt:
Frygtede man, hvordan den fortærskede vampyrfortælling ville tage sig ud i hænderne på indie-auteuren Jim Jarmusch, kan man roligt blotte halsen. ’Only Lovers Left Alive’ er en fornemt afstemt fortælling om uopslidelig kærlighed i en verden i forfald.