‘Don Fabijans bekendelser’
En hyggelig kroatisk folkesatire med mørke undertoner og et overraskende alvorligt budskab: ’Don Fabijans bekendelser’, som er blevet en kæmpe succes i sit hjemland, er en spøjst multifacetteret lille film, der åbner i ét verdenshjørne og lukker i et andet.
Instruktør Venko Bresan fortæller historien om den ambitiøse Don Fabijan (Kresimir Mikic), en ung katolsk præst i en lille havneby ved Adriaterhavskysten, som i den grad må finde sig i at stå i skyggen af sin mere folkekære forgænger. For at få guddommelig oprejsning og samtidig vende den akut dalende fødselsrate i landsbyen, allierer Don’en sig med kioskejeren (Niksa Butijar) og den skydegale, ultra-nationalistiske apoteker (Drazen Kuhn) for at fifle med indbyggernes prævention. I Gud og fædrelandets hellige navn, naturligvis.
Der bliver prikket hul i kondompakkerne og p-piller skiftes ud med vitaminer, og snart genlyder gaderne af barnegråd og fortvivlede unge fædres fordrukne klagesange. Don Fabijan har for første gang i sin karriere mere travlt med barnedåber og bryllupper end begravelser, og kroatisk stats-tv sender sågar journalister til landsbyen for at rapportere om den mirakuløse 70 % stigning i fødsler. Dette får i retur turismen til at boome, og kærestepar fra nær og fjern valfarter til det lille lokalsamfund i håb om at blive ’smittet’ med indbyggernes overvældende frugtbarhed.
Don Fabijan godter sig over sin succes som landsbyens anonyme frelser, men glæden ved gudekomplekset varer ikke ved: En fortvivlet ung pige forsøger at give sig selv en abort, uønskede babyer bliver efterladt foran præstens dør i nattens mulm og mørke, og en dødsulykke ryster Don Fabijans selvopfattelse uopretteligt.
Gakket humor afløses af alvor i sidste akt og en skarp påmindelse om, at den katolske kirkes dobbeltmoralske religionshysteri nok kan være hylende morsomt at gøre grin med, men at det også har sorte konsekvenser for folk verden over når tro og tavshedsløfter sættes før almindelig sund fornuft.
Skiftet fra komedie til drama i Bresans film er overraskende, den lette tone i filmens første halvdel taget i betragtning, men ikke desto mindre fungerer det udmærket, takket være en glimrende alsidig præstation fra hovedrolleindehaver Kresimir Mikic og en instruktør, som forstår at give den klassiske bøvede folkekomedie et tiltrængt besk tvist. ’Don Fabijans bekendelser’ vil aldrig blive en ligeså stor succes i resten af verden, som den har været i Kroatien – dertil er den for lokal i både humor, budskab og stil. Men den er både skæg, velspillet og glimtvis rørende. Og som den ene ud af denne uges to premierefilm med religiøse plot – den anden værende ’Deliver us from evil’ – er undertegnede ikke et sekund i tvivl om, hvilken der kommer ud på toppen.
Kort sagt: Denne kroatisk-serbiske satire over den katolske kirkes religionshysteri starter som en hyggelig folkekomedie, men ender som en alvorlig påmindelse om ikke for enhver pris at sætte tro over sund fornuft. En vellykket lille film, der bobler af herlige absurditeter og sort humor.